I dag kl. 17-18 kan du på Gellerup Bibliotek opleve en af Danmarks mest kendte forfattere Merete Pryds Helle fortælle om sin seneste roman ’Det vågne hjerte’, som udkom torsdag den 2. juni 2022. ’Det vågne hjerte’ er en selvstændig fortsættelse af ’Folkets skønhed’ og ’Vi kunne alt’. Arrangementet har været udsolgt, men der er de seneste dage kommet nogle flere billetter til salg. Du finder dem her.
Vuggestuen Tommelise fylder 50 år, og det fejrer vuggestuen på Louisevej 33 i eftermiddag kl. 14.30-16.15 med god stemning, sang og musik, saftevand, kaffe og kage. Du kan læse mere om arrangementet her.
I eftermiddag kl. 15-17 er der igen lokalhistorisk café i Folkehuset Brabrand, Voldbækvej 92. Svend-Erik Christiansen og Lars Nikolajsen fra Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv fortæller om Brabrands guldaldermalere Jens Hansen-Aarslev og Christen Købke, der begge har haft nære relationer til Brabrand. Du kan bestille billet her.
Gellerup og Toveshøj fejrer igen i år de lokale unge, som her i foråret er blevet studenter eller har bestået en anden ungdomsuddannelse. Det foregår d. 23. juni kl. 17.30 i Laden, Edwin Rahrs Vej 6B. Tilmelding til Johanne, 3090 2588 / jody@bbbo.dk eller Ilham 2389 7415 / ilmo@bbbo.dk senest d. 16. juni.
Der har været indbrud i en ejendom på Grimhøjvej. Det er i følge Østjyllands Politi begået mellem onsdag kl. 08.00 og torsdag kl. 11.15.