Ghettodigteren kaldte medierne ham. Digteren Yahya Hassan døde i går, 24 år gammel. Han voksede op i Gellerup og slog som helt ung igennem med sine digte. “Hans syn var nyt, hans stemme var stærk”, siger Aarhus-borgemester Jacob Bundsgaard blandt andet i sine mindeord om Yahya Hassan. Læs mere i Stiften.
En række lokale daginstitutioner og skoler får glæde af den fremrykning af investeringer, Aarhus Byråd onsdag besluttede. I Gl. Brabrand Dagtilbud bliver nogle udearealer overdækkede, på Engdalskolen kommer der ny hovedindgang, folietryk og udskiftning af døre, og på Sødalskolen kommer der trapper til udeområdet og sanering og renovering af toiletter, skriver Lokalavisen.
Danmissions genbrugsbutik på Hovedgaden i Brabrand åbner igen mandag d. 11. maj, skriver Danmission på Facebook. Åbningstiderne bliver kl. 10-17.
TV2 Østjylland har lavet en video med Julie og Sandra fra Jobkollegiet, som fortæller, hvordan man stadig skal huske at vaske hænder og alle de andre restriktioner, der stadig gælder i coronaens tid. Du kan se videoen her.
Aarhus Byråd vedtog onsdag en bevilling til et nyt idræts- og kulturhus i Harlev. Hermed bliver drømmene om et samlingspunkt for byen til virkelighed. Lokalavisen har besøgt Harlev for at høre om projektet, der på visse områder ligner de visioner, man i Brabrand har for en samling af lokalområdets idræt.