I næsten seks år har Aarhus Kommune arbejdet på en helhedsplan for kommende byudvikling ved Årslev. I følge rådmand for Teknik og Miljø, Nicolaj Bang, er det “meget tæt på”, at Aarhus Byråd skal tage stilling til planen. Til gengæld spærrer Kommuneplanen for kommende nybyggeri i området.
Tilbage i april 2020 inviterede Aarhus Kommune første gang borgerne til at komme med reaktioner på et oplæg til en helhedsplan for Årslev.
Helhedsplanen skulle fastlægge visioner for det byliv, der ønskes i området og anvise placering og udformning af boliger i det samlede område på 119 hektar.
I kommunens oplæg blev det vurderet, at der vil være plads til ca. 4000 nye borgere og ca. 1000 nye arbejdspladser i fremtidens Årslev.
Siden har kommunen i 2023 gennemført endnu en omfattende høring, hvor over 100 borgere og organisationer indsendte høringssvar. Men herefter har der været helt stille om arbejdet med helhedsplanen.
Men nu er planen “meget tæt på” at skulle fremlægges i Aarhus Byråd, fortalte rådmand for Teknik og Miljø, Nicolaj Bang på et debatmøde arrangeret af Brabrand-Årslev Fællesråd på Gasværket i slutningen af februar.
“I har i lokalområdet været meget dygtige til at få noget til at ske. Det er vanvittig godt arbejde og viser hvad et lokalsamfund kan,” roste Nicolaj Bang på mødet.
Årslev frem i køen?
Kim Bisgaard, som bor i Årslev og er medlem af fællesrådet, spurgte ind til, hvorfor det har taget så lang tid at få helhedsplanen frem til politikerne i Aarhus Byråd:
“Der ligger jo en helhedsplan, der er ved at være klar til at blive vedtaget, og vi ser gerne at der så kommer en form for handling. Vi ved, at Aarhus Kommune har svært ved at holde på deres børnefamilier, og så kan vi ikke forstå, hvorfor det ikke give mening at få gang i byudviklingen i Årslev,” sagde Kim Bisgaard.
Nicolaj Bang forklarede, at en helhedsplan alene er en vision for, hvad der kan komme til at ske ske i et område. Men før der kan bygges i et område, skal der skrives og vedtages konkrete lokalplaner for de berørte områder.
“Og så er vi underlagt en 4-årig kommuneplan. Problemet er, at byrådet tidligere har lavet en kommuneplan, der forhindrer yderligere udvikling i mange år ud i fremtiden,” sagde rådmanden.
Sagen er, at Kommuneplanen definerer, hvilke steder i Aarhus Kommune, byrådet ønsker byudvikling i løbet af de kommende år. Og her er Årslev ikke på listen.
Det betyder, at selvom helhedsplanen for Årslev sandsynligvis bliver vedtaget i løbet af foråret 2026, kan der alligevel gå nogle år, før spaden kan sættes i jorden til de første byggerier.
På debatmødet lagde hverken Nicolaj Bang eller medlem af Teknisk Udvalg, Jakob Søgaard Clausen, Danmarksdemokraterne, skjul på, at de gerne ser, at Årslev rykkes frem i køen.
“Vi skal i højere grad tage de arealer ud af kommuneplanen, hvor man lokalt ikke ønsker, at der bliver byudviklet – og tage de projekter ind, hvor der er lokal opbakning til byudvikling. For eksempel i Årslev,” sagde Jakob Søgaard Clausen.
Og Nicolaj Bang var enig i, at byudviklingen i Årslev fortjener opbakning:
“Det her er et rigtig godt projekt, og det er et af de projekter, jeg personligt har tilladt mig at bringe ind i forhandlingerne, hvis der bliver et råderum til det. Men planerne i Årslev er i konkurrence med andre projekter, og det er naturligvis vanvittig frustrerende, at vi har så mange gode projekter og så få handlemuligheder,” sagde han.
Hvor længe holder grundejernes tilbud?
Kim Bisgaard bragte så endnu et element ind i debatten – nemlig at grundejerne langs Skibbyvej er blevet enige om, at de i samlet flok er klar til at afstå deres arealer ned mod Årslev Engsø kvit og frit til en naturfond ejet af Aarhus Kommune.
Hermed er vejen banet for, at der på nordsiden af Årslev Engsø kan skabes et 200.000 kvm stort sammenhængende naturområde. En forudsætning for tilsagnet er dog, at kommunen tillader en vis mængde nybyggeri op mod Skibbyvej.
“Hvor mange andre byudviklingsprojekter vil gi´ mere natur tilbage til lokalområdet, end det tager,” spurgte Kim Bisgaard rettet mod politikerne.
“Men jeg føler mig usikker på, hvor længe grundejernes ja til at afstå arealerne kvit og frit vil holde,” sagde Kim Bisgaard, som selv er grundejer i området.
“Jeg er nu ikke så bekymret for, at vi nok skal nå det her,” svarede Nicolaj Bang.
Ønske om flere nedgravede højspændingsledninger
På debatmødet blev der også bragt andre elementer ind i spørgsmålet om byudvikling i Årslev. Blandt andet blev der spurgt til højspændings-ledningerne, der går gennem Aarhus Ådal.
“Når Folketinget tidligere har besluttet at grave mange af de her højspændingsledninger ned i jorden – hvordan kan Energinet så bare lad være med at gøre det,” lød spørgsmålet.
Danmarksdemokraten Jakob Søgaard Clausen var enig i ønsket om at få flere strækninger gravet ned, men påpegede samtidig, at der ikke er meget, Aarhus Kommune kan gøre.
“Jeg har selv et meget stort ønske om, at vi får gravet endnu flere kabler ned i jorden. Hvorfor det tager så lang tid, ved jeg ikke. Men det er meget svært at påvirke en så stærk statslig enhed,” sagde han.
“I virkeligheden er Energinet en meget tung spiller, som især i de senere år har de fået mere magt. Vi har den udfordring, at vi enten kan makke ret – eller også overtager de selv hele planlægningen.”
