Den Gamle Æblehave i bakkerne ved Tranebærvej viste sig fra sin mest idylliske side, da der onsdag aften var vejgudstjeneste i det grønne. Gudstjenesten var en nyskabelse, hvor provst Esben Andersen stod for de kirkelige handlinger, mens beboere fra området undervejs fortalte om deres oplevelse ved at bo i lokalområdet.
”Vi har godt af at komme ud af vores vante rammer, og det kom vi på en måde alle sammen her, da ingen af os havde prøvet det før”, fortalte Esben Andersen efter vejgudstjenesten.
Ideen om en vejgudstjeneste var udviklet af et udvalg under Brabrand Aarslev Kirker, Lokal Kirkeudvikling, med det formål at afprøve nye rammer for gudstjenesten.
”Det føles naturligt, at det kristne evangelium møder det liv, vi som mennesker lever, og vi ville gerne undersøge, om det på en relevant måde kunne bringes i spil sammen med beboernes erfaringer med at bo lige her. Min personlige oplevelse var, at det kunne det i høj grad. Det var virkelig meningsfuldt”, sagde Esben Andersen.
Temaet for gudstjenesten var venskab, og undervejs fortalte de tre beboere Aksel på 13 år, Svend Erik, som har boet i området i 60 år, og Maia, som er flyttet til inden for de senere år, hvordan de oplever kvarteret og samværet dér.
Esben Andersen havde udvalgt nogle bibelcitater, der passede ind i temaet, og sammen med organist Michael Østergaard Jensen og medlemmer af Brabrand Kirkekor sørgede han for de kirkelige rammer omkring arrangementet.
”Indlæggene fra beboerne var helt afgørende for, at der blev den ønskede sammenhæng i tingene. Og så ligger det jo et helt fantastisk sted, som en naturens katedral, faldende ned mod vejen, og flot omkranset af træer. Det var en virkelig dejlig aften.”
Efter gudstjenesten blev mange af de cirka 60 deltagere og snakkede hyggeligt sammen, mens børnene legede på den nærliggende legeplads. Esben Andersen forklarede, at selve samværet også var et vigtigt element.
”Der er jo i forvejen fastelavn og vejfest og den slags begivenheder, der samler lokalområdet, og man søger stadig nye anledninger til at mødes. Det ville vi i kirken også gerne bidrage til.”