I strålende solskin og med en særlig boblende følelse af frihed fejrede Brabrand lørdag eftermiddag Grundlovens 172 års fødselsdag i Brabrand Søpark. Dagens grundlovstaler, provst Esben Andersen, mindede os blandt andet om, at friheden på ingen måde er en selvfølge.
Med indhegning, mundbind, sprit og forsamlingsrestriktion lykkedes det i lørdag at holde den traditionsrige grundlovsfest ved Brabrand Sø. Selvom programmet var skåret lidt ned, mødte mange alligevel op og nød tydeligvis en times samvær under sommersolen.
Coronaen var fysisk til stede i form af Engdalskolens fine kunstværker med tegninger af alt det, eleverne på 3. Årgang havde savnet i løbet af den lange nedlukning. Og den drilske virus var også med i Esben Andersens grundlovstale.
Han indledte med bemærkningen om den boblende følelse af frihed, vi oplever nu efter den lange nedlukning. At kunne mødes i søparken var i sig selv en længe ventet oplevelse efter den lange periode med nedlukning.
”Vi mærkede så konkret og på egen krop, at vores frihedsrettigheder ikke er en selvfølge. Nu ved vi med en ny dybde, at friheden altid er udfordret,” sagde Esben Andersen.
”Nu står vi så et sted, hvor pandemien langt fra er overstået, men hvor vi i Danmark er tæt på at kunne leve normalt. Tilbage står så andre trusler mod friheden – klimatiske såvel som verdenspolitiske. Men hvor er det skønt at leve i et land, hvor det ikke er til diskussion, at vi selvfølgelig skal have alle vore frihedsrettigheder tilbage hurtigst muligt i takt med vaccinationer og tests.”
Selvdisciplin af ”Nordens italienere”
Det er kan vi takke Grundloven for, understregede Esben Andersen. At have en Grundlov, der endda bliver respekteret, er et privilegium, som størstedelen af verdens mennesker ikke har.
”Og så synes jeg, at vi i dag også kan være ekstra taknemmelige for hinanden. For én ting er hvad myndighederne melder ud af regler og anbefalinger – noget andet er hvordan vi selv agerer.”
”Under coronaen har ”Nordens italienere”, som vi kaldes, vist en selvdisciplin og ansvarlighed for hinanden, som mange nok ville have svært ved at forestille sig. Tænk om vi også kan fortsætte med at vise den selvdisciplin, efter at vi har fået alle vore frihedsrettigheder tilbage. Det er jo sådan, at med mere frihed, følger også mere ansvar. Det er faktisk selve ideen bag Grundloven.”
Demokrati er altid under udvikling
Han tog tilhørerne med tilbage til d. 21. marts 1848, da over 10.000 københavnere gik i optog mod Christiansborg for at kræve folkestyre. Da sad Kong Frederik XII faktisk allerede utålmodigt og ventede på dem. Han var led og ked og udmattet af som enevældig konge at skulle tage stilling til alting. Det var en helt anderledes fredelig revolution, end verden ellers havde set, sagde Esben Andersen.
”Men året efter, da Grundloven blev vedtaget 5. juni 1849 med jubel og fest i København, var tyske tropper imens ved at omringe Aarhus og besatte vores by den 21. juni. Ingen ved, om Danmark ville have overlevet som nation, hvis ikke vi havde fået Grundloven.”
Esben Andersen mindede også om, at indførelse af demokrati, sådan for alvor, er en lang proces, og et demokrati aldrig kan blive færdig med at blive udviklet og dannet:
Først i 1901 fik vi parlamentarismen, så en regering ikke kan sidde imod flertallet. Først i 1915 fik også kvinder og tyende stemmeret. Først efter påskekrisen i 1920 opgav kongen sit krav på at kunne udnævne og afskedige regeringer.
Og vi er på ingen måde færdige med at udvikle demokratiet. Esben Andersen pegede på to udviklingstræk, han i løbet af sit voksenliv havde noteret. For det første er samfundet siden 1970´erne blevet stadig mere centraliseret:
”Når der i år er kommunalvalg, kan man godt spørge om, hvor meget der egentlig er tilbage af det kommunale selvstyre og derfor det lokale engagement.”
”I samme periode er antallet af danskere, som er medlem af et parti, blevet halveret. Det er i dag meget få mennesker, der bestemmer, hvem der skal opstilles til valg. Det ville være rigtig godt for vores demokrati, tror jeg, hvis flere meldte sig i et parti – uanset hvilket.”
Til sidst nævnte Esben Andersen også, at Grundloven er med til at sikre, at vi frit og uden frygt kan dyrke vores tro, og samtidig være sikre på, at alle andre mennesker kan gøre det samme.
