Der er optimisme på Grimhøjgaard efter et svært 2020. Planlægningen af sommerens festival er i fuld gang, og det samme er koncertaftenerne, De Grimmeste Aftner. Desuden har GrimFest søgt RealDania-puljen Underværker om støtte til at skabe et nyt kulturmiljø, ”Den Grimmeste Stue”.
GrimFest har søgt om 1.250.000 kr. hos Underværker. Pengene skal gå til en total renovering af gårdens længer med respekt for det gamle håndværk.
Udover det indendørs spillested, vil der også blive etableret et arbejdsfællesskab for aktører i musikbranchen. Endvidere vil lokale musikere kunne låne spillestedet som øvelokale, og der skal også opføres bl.a. en bar, fællesspisnings-lokaler og backstage-område.
Her fortæller chefen for GrimFest, Aage Stokholm, om de nye planer. Læs mere på Lokal Fortællinger.