De holder vejret i Skovgårdsparken. Om få uger udkommer Boligministeriets årlige ghettoliste. Siden 2016 har Skovgårdsparken været på listen, og hvis det sker igen i år, får boligområdet stemplet ”hård ghetto”. Så siger loven, at andelen af almene boliger skal mere end halveres.
På grund af forsinket datamateriale er offentliggørelsen af den såkaldte ghettoliste udskudt til en uge ind i december, oplyste Boligselskabernes Landsforening forleden. Det betyder bare, at beboere, boligforeninger og politikere skal holde vejret endnu længere.
For alle venter med uro på offentliggørelsen af den nye liste: Hvis Skovgårdsparken igen bliver stemplet som en ”hård ghetto” er Lov om Almene Boliger klar og tydelig: Så skal andelen af almene boliger i boligområdet nedbringes fra de nuværende 91,4 procent til 40 procent.
I løbet af 2019 lykkedes det flere af beboerne i Skovgårdsparken at komme i arbejde, men alligevel endte boligområdet på listen af disse tre årsager:
- 70,5 procent af beboerne havde ikke-vestlig baggrund (andelen må højst være 50 procent)
- 65,6 procent af beboerne havde kun en grundskole-uddannelse (andelen må højst være 60 procent)
- 2,14 procent af beboerne havde en dom for en lovovertrædelse (andelen må højst være 2,03 procent)
Især det sidstnævnte kriterium ødelagde sidste år Skovgårdsparkens muligheder for at komme væk fra listen. 30 af de 1472 beboere havde en dom, og derfor endte andelen over det tilladte. Hvis bare én beboer mindre havde modtaget en dom, var boligområdet røget af listen, og alle kunne have åndet lettet op.
Nedrivning af ny-renoverede blokke
Aarhus Byråd tog tidligere på året forskud på muligheden for, at Skovgårdsparken endnu en gang skulle havne på ghettolisten.
Politikerne vedtog med stort flertal at gå i gang med en helhedsplan, der blandt andet skal bringe andelen af almene boliger ned på de 40 procent – vel vidende at det kan betyde nedrivning af boligblokke, der for få år siden er renoveret for samlet over 300 mio. kr.
Blandt andre Dansk Folkepartis Knud N. Mathiesen, som bor på Sigridsvej – få meter fra Skovgårdsparken – fortalte om sine overvejelser:
”Det er fuldstændig rigtigt, at der har været et meget stort restaureringsarbejde i de sidste år, og det har i særdeleshed pyntet på Skovgårdsparken, ikke bare på bygningsmassen, men også på udearealerne. Derfor vil jeg også synes, at det ville være ærgerligt, hvis vi nu skulle til at bryde velrenoverede blokke ned, men det kan komme på tale.”
”Højhuset” i farezonen
Som så mange andre håber Knud N. Mathiesen på, at det vil være nok at nedrive den otte etagers boligblok med 120 lejligheder, der i området går under navnet ”højhuset”. Den var ikke en del af det seneste store renoveringsprojekt. Men de fleste mener, at ejendommen hurtigst muligt bør rives ned.
”Den er så skæv, at man kan se det med det blotte øje. Den er understøttet med jerndrager på hver etage for, at den ikke skal styrte sammen. Den burde rives ned, og det ville måske kunne redde Skovgårdsparken fra andre nedrivninger og få Skovgårdsparken ud af ghettolisten,” sagde Knud N. Mathiesen på byrådsmødet.
Embedsmænd i Borgmesterens Afdeling har regnet på tallene og når frem til, at en nedrivning af ”højhuset” slet ikke er nok:
Den nuværende andel af almene familieboliger i Skovgårdsparken er 91,4 %. Hvis højhuset nedrives, vil andelen af almene boliger være enten 89,4% eller 72,6%, afhængig af regnemetoden, oplyser embedsmænd i Borgmesterens Afdeling. Der er altså langt ned til de krævede 40%.
Ikke realistisk kun at bygge nyt
Embedsmændene peger på tre andre muligheder: Man kan bygge nye private boliger i området – såkaldt fortætning – eller man kan sælge almene boliger til private. Og så kan man endelig rive dem ned.
Hvis højhuset rives ned, skal der tilføres 520 eller 640 nye private boliger – afhængigt af regnemetoden – for at opfylde kravet, oplyser Borgmesterens Afdeling. Og det er nok ikke realistisk, vurderer embedsmændene.
Brabrand Boligforening ejer to tredjedele af boligerne i Skovgårdsparken, mens Arbejdernes Andels Boligforening (AAB) står for den sidste tredjedel.
