I denne uge aftaler politikerne i Aarhus Byråd kommunens budget for 2023. Borgmester Jacob Bundsgaard har på forhånd lagt op til besparelser på 229 mio. kr. På Engdalskolen frygter formand for skolebestyrelsen, Frank Juul Agerholm, yderligere nedskæringer på folkeskolerne.
Alle i den århusianske folkeskole går og holder vejret den kommende uge. De frygter for, hvor mange penge der denne gang skal spares på kommunen 46 folkeskoler. Ud fra de foreløbige udmeldinger kan det ende med op mod 100 mio. kr. i en folkeskole, der i forvejen er tynget af hårde økonomiske valg.
”Grundlæggende handler det om et voldsomt underfinansieret område, som man nu vil skære yderligere på,” siger formand for skolebestyrelsen på Engdalskolen, Frank Juul Agerholm.
Han tegner et billede af en presset folkeskole, der blandt andet er tynget af et konstant underskud på det specialpædagogiske område. Alene på Engdalskolen må der årligt hentes ca. 900.000 kr. ud af budgettet til at lukke det hul – hvilket betyder cirka to stillinger færre, end der ellers ville have været.
Brug for flere hænder
Frank Juul Agerholm mener, at folkeskolen i Aarhus i forvejen er voldsomt nedprioriteret. Når man sammenligner med, hvad de danske kommuner gennemsnitligt bruger på folkeskolen, afsættes der i Aarhus cirka 10.600 kr. mindre pr. elev.
Med det beløb ekstra pr. elev ville Engdalskolen kunne ansætte yderligere cirka 26 medarbejdere.
”Der bliver løbet sindssygt hurtigt i skolerne, og resultatet er ofte mistrivsel blandt børnene” siger Frank Juul Agerholm. Han henviser blandt andet til en aktuel udmelding i Stiften fra en psykolog i det kommunale PPR-system.
”Der er for mange børn samlet på ét sted, og der er brug for flere hænder,” konstaterer han.
Formanden for skolebestyrelsen understreger, at han har stor respekt for det arbejde, personale og ledelse udfører på Engdalskolen:
”De gør det fantastisk godt, med de midler de har. Engdalskolen er virkelig en veldrevet skole med en gruppe medarbejdere, der virkelig vil noget med børnene. Det er en vigtig del af historien. Og mange forældre ved nok ikke, at det kunne være anderledes,” siger han.
”Men der er alt for få midler, og det er bekymrende. Med den inklusions-dagsorden, vi har, skal skolerne rumme stadig flere elever. Man har sat et mål for den effektive klasse på 24 elever, men det tal ligger vi over på Engdalskolen. Og samtidig har vi utidssvarende lokaler og udfordringer med overhovedet at have lokaler nok. Samlet set presser det skolen og eleverne.”
Kritik af centralisering
Hvor store besparelser, det ender med på folkeskolerne, ved vi først fredag eftermiddag, hvor der ventes en samlet udmelding om kommunens budget og konsekvenserne på de forskellige områder.
Men Frank Juul Agerholm rejser en grundlæggende kritik af måden, man driver folkeskole på i Aarhus. Han mener, at skolerne er underlagt en stram centralisering, der virker dræbende på engagementet på de enkelte skoler.
Han mener, at man i Børn og Unge i for høj grad prioriterer centralt placerede ledere og administratorer, som stjæler opmærksomhed og ressourcer fra det arbejde, der har direkte med eleverne at gøre.
”Det er ikke de decentrale ledere på skolerne, jeg taler om. De løber sindssygt hurtigt, blandt andet for at kunne informere tilbage til et stort administrativt system, som jeg ofte har svært ved at få øje på værdien af.”
Han kritiserer en del af de projekter, der bliver igangsat fra centralt hold – blandt andet ”Bedre børnefællesskaber”, der i oplægget fra Børn og Unge vil få tildelt yderligere 55 mio. kr.
”Vi holder et utal af møder om de mange projekter, og det virker tidrøvende og fordummende på mange af os ude på skolerne. Det tager tid og energi fra de mennesker, der skal have med børnene at gøre,” siger han.
Han kritiserer de mange udmeldinger om principper, regler og rammer, der kommer fra Børn og Unge-forvaltningen og mener, at de enkelte skoler i langt højere grad bør have frihed til at prioritere ressourcerne til at drive den bedst mulige folkeskole.
