Med afsæt i Brabrand Sognegård har Folkekirkens Familiestøtte succes med et tilbud til familier, som ønsker et mere velfungerende familieliv. Stadig flere familier henvender sig, og Folkekirkens Familiestøtte søger derfor flere frivillige, som er klar til at være samtalepartnere og sparre med forældre om deres udfordringer.
Man skal være en opmærksom lytter, have en god situationsfornemmelse og praktisk erfaring med at leve i en familie. Så kan man til gengæld komme til at spille en vigtig rolle i en families udviklingsproces.
Folkekirkens Familiestøtte hjælper familier med hjemmeboende børn til at skabe bedre trivsel og et mere velfungerende familieliv. Frivillige byder som samtalepartnere ind med egne erfaringer – men først og fremmest som den empatiske lytter.
Med afsæt i sognegården i Brabrand arbejder Lise Møller Nissen som koordinator i projektet og spiller en central rolle som ”matchmaker”.
Hun modtager henvendelser fra familier, som for eksempel har problemer med at få struktur på børnenes lektielæsning eller med at sætte rammer for børnenes brug af computer eller mobil, så de kan komme tidligere i seng.
Efter 1-2 møder med familierne forsøger hun at finde den person i korpset af frivillige, som fagligt og socialt vil være mest velegnet til opgaven.
Frivillige i alderen 30-65
Projektet viser vejen for en ny type frivillige, som er klar til at involvere sig dybt i udviklingen af en families trivsel og velvære. Det ser ud til, at samtalen menneske til menneske kan noget, som selv den mest professionelle og empatiske fagperson kan have svært ved at lykkes med.
”Vi er jo ikke en erstatning for kommunens fagfolk, men snarere et supplement.
Måske er de mere uformelle rammer det, der skal til. Frivillige kan ofte være hjertelige på en anden måde”, siger Lise Møller Nissen.
I øjeblikket består netværket af frivillige af 10 personer i alderen 30-65. Men der er brug for flere, fortæller hun.
Det er typisk kvinder, som melder sig som frivillige hos Folkekirkens Familiestøtte. De arbejder eller har typisk arbejdet med mennesker i det daglige, men i vidt forskellige funktioner som for eksempel lægesekretær, pædagog eller fysioterapeut.
”For en del er motivet, at man gerne vil være noget for andre, men nogle gør det også lidt for deres egen skyld. De får nogle interessante personlige erfaringer og oplever, at de kan være med til at gøre en forskel.”
7 af de 10 frivillige har ikke tidligere været frivillige i Folkekirken. De har typisk set et opslag om Folkekirkens Familiestøtte og har fattet interesse for sagen.
Modige forældre
Når en familie henvender sig, har forældrene typisk i nogen tid selv prøvet at finde løsninger på familiens problemer, men de føler, at de er gået i stå og søger nogen at tale med, fortæller Lise Møller Nissen.
”Man kan se Folkekirkens Familiestøtte som en form for nabohjælp over for familier, der ikke har det nødvendige netværk, eller måske ikke har lyst til at bruge deres nærmeste til at tale om det, der er svært. Det er modige forældre, der har besluttet, at der skal ske en ændring.”
”Man har ofte forsøgt selv, men det er løbet ud i sandet. Trods de bedste intentioner lykkes man ikke rigtig. Når man så får en at tale med om problemerne, så bliver man ofte bedre til at holde fast i de gode intentioner. I samtalen får man formuleret det, der er svært og får måske flyttet sit fokus. Måske handler problemet om noget helt andet, end man troede”.
Begge parter kan trække sig ud
Hun besøger først familien et par gange og forsøger at danne sig et billede af opgaven. Derefter prøver hun at finde den rette person til opgaven blandt de frivillige.
Når hun har fundet en frivillig, hun mener vil passe godt, og som ved noget om den pågældende udfordring, mødes de to parter og ser hinanden et par gange. Hvis kemien er god, laves en aftale om, hvad den frivillige skal støtte familien med og hvor ofte den frivillige skal komme. Begge parter kan til enhver tid trække sig ud af samarbejdet, hvis de ikke synes, det fungerer.
Typisk varer et samarbejde omkring fire måneder, hvor den frivillige kommer en gang cirka hver 14. dag, men variationerne er store, understreger hun.
Henvisning til faglig ekspertise
Folkekirkens Familiestøtte befinder sig midt mellem professionelle ydelser på den ene side og en uformel ”hjælpende hånd” på den anden.
Hvis familien i virkeligheden efterspørger praktisk hjælp til at køre en tur med barnevognen eller tage opvasken, henviser Lise Møller Nissen familien videre til andre, som kan hjælpe med dét. Og omvendt – hvis der er tale om tungere problemer – henviser hun familierne til faglig ekspertise, eksempelvis psykologhjælp.
Opbakning fra Aarhus Kommune
Folkekirkens Familiestøtte har bredt sig over det meste af landet, og i Aarhus bliver initiativet drevet frem fra bl.a. Brabrand Sognegård, hvor Lise Møller Nissen har sin base.
Hun er ind til videre ansat til udgangen af 2019, mens en kollega i midtbyen har ansættelse til udgangen af 2020. Håbet er dog, at Folkekirkens Familiestøtte kan blive en fast etableret enhed.
Initiativet har efterhånden fundet en plads ved siden af de kommunale tilbud i Aarhus, hvor rådmand for Børn og Unge, Thomas Medom har udtalt sig positivt om den frivillige indsats og ligefrem har givet sine medarbejdere adgang til at formidle tilbuddet til familier.
Projektet er finansieret af satspuljemidler og penge fra Tryg Fonden. Desuden betaler Folkekirken også en del af omkostningerne.
