I foråret 2019 besluttede et stort flertal i Aarhus Byråd at nedrive yderligere syv boligblokke med 400 boliger i Gellerupparken. Mandag gik Aarhus Kommune i gang med at udforme den helhedsplan, beboerne i området senere skal godkende. Men hvad er det, kommunen vil med området ved Dortesvej?
Med de kommende nedrivninger på begge sider af Dortesvej fjernes 408 lejligheder, oplyser Aarhus Kommune. I stedet skal der opføres flere end 500 nye boliger: 250 nye rækkehuse, 255 nye lejligheder og 5.000 m2 erhverv.
“Vi får et nyt kvarter med mange boligtyper og samtidig mulighed for at etablere de bylivsfunktioner langs den nye boulevard, som var en af de bærende visioner i den dispositionsplan, som vi vedtog sammen med Aarhus Kommune helt tilbage i 2010,” har Brabrand Boligforenings direktør Keld Laursen udtalt.
Der er allerede taget stilling til, hvilke syv blokke, der skal rives ned i Gellerupparken. Fem af dem ligger side om side omkring Dortesvej og skal gøre plads til et helt nyt kvarter, som Aarhus Kommune har døbt Karen Blixen Kvarteret.
De sidste to udpegede blokke ligger langs Inger Christensens Gade, hvor blandt andet en del af Gellerups nye skole nu er placeret.
Men hvad er det da, politikerne ønsker sig i stedet for de velkendte fire-etagers boligblokke, der nu skal rives ned?
Det mest urbane kvarter
I Karen Blixen-kvarteret omkring Dortesvej skal der skabes en ny og lavere type by, der ligner Pallisvej- og Hyrdedamskvarteret på den anden side af Hejredalsvej langt mere, end det ligner det oprindelige Gellerupparken, skriver Aarhus Kommune i udviklingsplanen fra 2019.
”Karen Blixen-kvarteret er det mest urbane kvarter i Gellerup og Toveshøj og er bydelens bylivsmæssige rygrad,” skriver Aarhus Kommune i udviklingsplanen.
”Bykvarterets karakter er varieret og spænder fra etagebebyggelser og store offentlige bygninger langs Karen Blixens Boulevard til små hyggelige og tætte boliggader med rækkehusbebyggelser mod vest.”
Ud mod boulevarden skal der især være boligbyggeri på minimum 4 etager og med facaden helt ud til Karen Blixens Boulevard. Længere mod vest skal boligerne være lavere med velafgrænsede nabolag adskilt af grønne boliggader.
De tre tilbageværende boligblokke i området skal renoveres og udvikles arkitektonisk, så de opleves som forskellige og med forskellige boligtyper. Det foreslås blandt andet, at man kan omdanne stuelejligheder til integrerede rækkehuse i to etager med egen have.
Den blandede by
Det teoretiske afsæt for omdannelsen af Gellerup og Toveshøj kalder Aarhus Kommune ”Den blandede by”: Området skal omdannes til en bydel, der kan byde på attraktive boliger og kvarterer med blandede boligtyper og ”byrum i høj arkitektonisk og byggeteknisk kvalitet”.
Derudover skal der være gode, interessante og varierede by-funktioner som for eksempel caféer, butikker og servicetilbud.
”For at skabe en blandet bydel, skal bydelens flyttemønstre ændres, så flere af de ressourcestærke borgere, der bor i bydelen i dag, bliver boende, og flere ressourcestærke borgere flytter til. Området skal gøres attraktivt for ressourcestærke grupper, som i dag vælger bydelen fra,” skriver Aarhus Kommune i udviklingsplanen.
”Der er evidens for, at strukturelle og fysiske forandringer i udsatte boligområder i samspil med sociale indsatser skaber vedvarende positive sociale forandringer – ikke bare på individniveau, men også på bydelsniveau.”
Nye typer af beboere i Gellerupparken
Når de syv boligblokke skal rives ned, vil Aarhus Kommune tilbyde beboerne en lejlighed i andre områder af Aarhus. I stedet for de 400 nedrevne almene boliger skal der opføres over 500 nye boliger, især rækkehuse og lejligheder, og her satser kommunen på ifølge udviklingsplanen især på disse fem målgrupper:
De ressourcestærke fraflyttere: Ressourcestærke borgere i Gellerup og Toveshøj, som flytter væk i jagten på en ny boligtype eller -drøm. Det fremgår ikke, om nogle af de ressourcestærke fraflyttere bor i de lejligheder, der skal rives ned.
”Stay overe”: Unge tilflyttere, som kender lokalområdet, og som måske allerede har et lokalt netværk – for eksempel unge, som har boet i bydelen i forbindelse med deres uddannelse.
Førstegangskøbere: Typisk yngre mennesker, der beskrives som ”oftere mindre bekymrede og ser mere optimistisk på mulighederne og deres egen situation.”
Nye i byen: ”Tilflyttere til Aarhus har ikke nødvendigvis det samme indgående kendskab til byen og bydelens fortællinger, og kan have lettere ved at vælge et område “rent” ud fra kvaliteten på boligen og lokalområdet, som de oplever det,” beskrives de i udviklingsplanen.
Ressourcestærke seniorer: Kender byen og har stor mobilitet, vil væk fra parcelhuset og ind i nye værdifællesskaber, hvor de er med til at gøre en forskel. Det kan være i bofællesskaber med andre.
Derudover er der et særligt fokus på at tiltrække ressourcestærke børnefamilier. Derfor skal der skabes attraktive kvarterer med gode boliger, en gode fritidsmuligheder og adgang til et attraktivt skole- og daginstitutionstilbud. Kvartererne skal danne rammen om et godt børneliv, hvor det er fuldstændig trygt at færdes.
Færrest mulig lejligheder
Ejendomsmæglerfirmaet Colliers har vurderet, at der er basis for nye tæt-lave boliger med en størrelse på mellem 95 m2 og 140 m2. Færrest af de helt
små og helt store og flest mellem 105 m2 og 125 m2. Det anbefales samtidig at bygge tæt-lave boliger i to etager, da for eksempel tre-etagers townhouses er svære at afsætte på det århusianske boligmarked.
Det anbefales desuden at andelen af nye lejligheder begrænses mest muligt, da der allerede er opført mange lejlighedsbyggerier i Gellerup.
I gang siden 2010
Tilbage i 2010 indgik Brabrand Boligforening og Aarhus Kommune aftale om den første helhedsplan for Gellerupparken og Toveshøj, og de to parter har efterfølgende arbejdet tæt sammen om at realisere planen.
I foråret 2018 blev den såkaldte ghettolov så vedtaget i Folketinget. Som en del af den nye lovgivning skal andelen af almene boliger i de såkaldte hårde ghettoer reduceres til 40 pct.
I juni 2018 vedtog Aarhus Byråd en aftale om udsatte boligområder, der beskriver, hvordan man vil reducere andelen af almene boliger i Gellerupparken, Toveshøj og Bispehaven, blandt andet ved hjælp af nedrivninger.
Den endelige udviklingsplan blev efter forhandlinger med Brabrand Boligforening vedtaget i juni 2019 – og det er den aftale der er afsæt for det arbejde, der nu skal i gang.
Planerne for Gellerupparken udgør første etape af udviklingsplanen. Den skal gennemføres i årene 2020-2026, mens anden etape omfatter Toveshøj og gennemføres i årene 2024-2030.
