Elevsammensætningen og en stærk faglige profil er de vigtigste elementer, hvis man skal have de nuværende og nye beboere i Gellerup til at vælge en kommende ny Gellerup-skole til. Det viser en interview-undersøgelse foretaget af Center for Innovation i Aarhus.
Hvis Gellerup og Toveshøj skal blive en bydel i social balance, er det altafgørende, at både nuværende og kommende beboere bakker op om den nye folkeskole i bydelen, der skal stå klar i 2025.
Derfor er man i Aarhus Kommune optaget af at finde ud af, hvad forældre ser på, når de skal vælge skole. Center for Innovation i Aarhus, CFIA, har sammen med Børn og Unge og Borgmesterens Afdeling interviewet 25 personer om deres tanker om skolevalg og bosætning i Aarhus Vest.
Aarhus Kommune beskriver fire kategorier af familier, som gerne skulle tiltrækkes af den nye skole. Interviewpersonerne til undersøgelsen er udvalgt som repræsentanter for disse kategorier:
- De familier der allerede bor i området, men hvor 80% vælger den lokale skole fra.
- De der flytter til området i den kommende tid, hvoraf nogle er børnefamilier.
- De der endnu ikke er flyttet til området, men kan se det attraktive i at flytte til en bydel med en ny skole.
- De der bor udenfor skoledistriktet, men finder den nye skole attraktiv.
Ønskværdig 50-50-fordeling
I interviewene fyldte den nye skoles elevgrundlag meget. Uanset baggrund og etnisk herkomst blev ord som ”balance” og ”en god fordeling” brugt til at beskrive, at det er vigtigt med en blandet gruppe børn på den nye skole.
Flere nævner, at en 50-50-fordeling ville være ønskværdigt, skriver forfatterne til rapporten ”Den nye skole og fritidscenters attraktionsværdi”.
De fleste af de interviewede talte om etnicitet, når de beskrev den gode balance, men fortalte også, at de manglede ord til at beskrive deres overvejelser.
Brug for at nedbryde fordomme
Flere har svært ved at gennemskue, hvad det helt konkret betyder, at højst 20% af eleverne på den nye skole må have brug for sprogstøtte – hvordan indvirker det på klassen? Der blev desuden efterlyst en åbenhed om, hvad det kræver af den samlede forældregruppe, hvis klassen er blandet på tværs af forskellige kulturer og sprog.
”En forælder fortæller f.eks. om en juleafslutning i hendes søns vuggestue, hvor der blev talt arabisk på den ene stue og dansk på den anden. Hun oplevede, at det gjorde det svært for hende at lære de forældre at kende, som ikke talte dansk.”
Nogle af de interviewede bydelsmødre fra Gellerup og Toveshøj, som har valgt den lokale skole fra, pegede desuden på, at der også er brug for at nedbryde fordomme den anden vej.
De havde flere gange oplevet, at legegrupper var blevet aflyst, fordi forældre fra villakvartererne ikke ville lade deres børn komme i området. Nu er de helt stoppet med at invitere hjem, fortalte de.
Overvejelser om skole starter tidligt
Når forældrene skal træffe beslutning om, hvilken skole deres barn skal gå på, lytter de først og fremmest til andres gode eller dårlige erfaringer. Rygtebørsen udgøres f.eks. af samtaler på villavejen, i boligblokken, i vuggestuen og på lokale Facebook-grupper, konkluderer rapporten.
Nogle orienterer sig på skolens hjemmeside, men hos langt de fleste vægter andres anbefalinger højest:
”Beslutningen om skole træffes ofte langt tidligere end kontakten med skolen starter. For mange starter overvejelserne allerede ved boligkøb, og det kan være et aktuelt emne i vuggestuen og børnehaven, hvis den lokale folkeskole ikke er et naturligt tilvalg,” konkluderer rapporten.
Faglig profil inspirerer
Men det betyder også noget, om en skole kan præsentere en faglig profil, viser interviewene. Den giver forældrene et konkret billede af en faglighed på skolen, og indikerer, at skolen er i stand til at træffe nogle kloge valg.
”De kommende forældre vil have kvalitet at spejde efter, og de har brug for ”noget” at træffe et kvalificeret valg ud fra, så det ikke er rygtebørsen, der træffer valget for dem.”
Rapporten konkluderer, at en klar faglig profil inspirerer forældre i området og forældrene i andre skoledistrikter forskelligt. De der bor i periferien, synes det lyder spændende, men vil generelt ikke være first movers. De vil se det an først.
Men for interviewpersoner, som aktivt har valgt Brabrand og Gellerup til, bliver et klart billede på skolens faglighed taget godt imod.
Store forventninger til nye fysiske rammer
Flere af interviewpersonerne fremhævede betydningen af, at det er en NY skole, der skal bygges. Det vækker opsigt og virker attraktivt for flere. Især hvis det bliver lækre faciliteter, der indbyder til bevægelse og fællesskab, fremgik det.
Der er forventninger til, at rum og undervisningsmiljø spiller godt sammen. Skolen skal kunne noget ”særligt” og blandt andet åbne sig op for omverdenen og koble sig til området.
Her blev det af flere fremhævet, at de nu forbinder Gellerup-området med positive ord som: Internationalt, bynært, god infrastruktur, iværksættermiljøer, engagerede ildsjæle, bazaren, Gellerupbadet, Hasle Bakker, klatreklubben, Sports- og Kulturcampus, Globus 1, Blixens, Café Europa og Brabrand Sø.
Læs også:
Ny skole i Gellerup: Her er de bærende principper
Hun skal stå i spidsen for Gellerups nye skole
Aarhus Byråd besluttede at opføre ny Gellerup-skole
