Forslaget om større skoledistrikter i Aarhus fik torsdag det politiske dødsstød. Men Børn og Unge skal finde besparelser på 109 millioner kroner – så hvad kommer der nu? På mandag skal byrådspolitikerne diskutere nye spare-ideer.
Torsdag var en begivenhedsrig dag for alle i og omkring folkeskolerne i vestbyen. Det begyndte med, at rådmand for Børn og Unge, Thomas Medom, i silende regn kom cyklende til Sødalskolen for at deltage i et arrangement med skolens 0. klasser.
Og mens han tog regntøjet på igen, svarede han venligt på spørgsmålet: Hvad vil der ske med forslaget om sammenlægning af skoledistrikter:
”Jeg kommer ikke til at støtte, at vi lægger skoledistrikter sammen.”
De fleste af de øvrige partier, der midt i juni netop havde bedt Thomas Medom og hans forvaltning om at udarbejde sådan et forslag, tog i løbet af formiddagen ligeledes afstand fra udspillet.
Så midt på eftermiddagen meddelte borgmester Jacob Bundsgaard, at de politiske partier nu skal mødes på mandag for at diskutere nye spare-muligheder på børn- og unge-området. For de manglende 109 millioner kroner skal findes.
”Tillykke med det!”
Det afholdt næppe ret mange fra at søge mod aulaen på Åby Skole, hvor der i aftes var orienteringsmøde om spareforslaget. For hvad nu?
Der var alt for få stole, så de mange fremmødte forældre stod tæt overalt.
Konstitueret direktør i Børn og Unge, Søren Aakjær, valgte åbenhjertigt at indrømme, at han ikke har en plan B i skrivebordsskuffen.
”Jeg tænker, at I lykkes med at få skolestruktur-forslaget til at borfalde. Tillykke med det. Men jeg har en bundet opgave at skulle finde 109 millioner kroner. Det her betyder bare, at jeg har færre muligheder nu. Jeg kan jo ikke lukke letbanen. Hvis ikke I hjælper mig, med at anvise noget andet i jeres høringssvar, så har jeg kun min fantasi…”
Søren Aakjær antydede, at resultatet sikkert bliver en ”grønthøster-løsning”, hvor alle skolerne skal spare en procentandel af budgettet, hvilket uden tvivl vil koste lærere jobbet.
Men skoledirektøren rådede alle til at afvente mødet mellem de politiske partier på mandag, før man skriver høringssvar. På det møde kan helt nye løsninger pludselig komme på bordet.
Hvad kommer der i stedet?
Særligt på vestbyens skoler er der grund til at holde vejret, fordi byrådspolitikerne i aftalen om udsatte boligområder d. 19. juni var enige om, at børn fra Gellerup og Toveshøj skal fordeles mere på byens øvrige skoler, end det er tilfældet i dag.
Forslaget om ny skolestruktur var et bud på en løsning, men det bliver næppe til noget nu. Hvad kommer der så i stedet?
Andre forslag har været nævnt. De konservative vil ligefrem rydde hele området for skoler og både lukke Tovshøjskolen og Sødalskolen. Det forslag har de øvrige partier dog ikke kommenteret.
De manglende økonomiske gevinster
Selvom de fremmødte forældre i aftes ikke fik svar på, hvad der nu skal ske på deres børns skoler, gav mødet dog god indsigt i, hvordan politiske forslag bliver til, og hvilken form for viden der ligger til grund for dem.
Formand for skolebestyrelsen på Engdalskolen, Frank Juul Agerholm, var en af dem, der spurgte ind til den viden, der lå bag spareforslaget.
”Der ligger et hav af undersøgelser og analyser, der viser, at forslaget ikke vil give de besparelser, som I anviser. Hvorfor bruger I ikke den viden”, ville Frank Juul Agerholm vide.
Han henviste til andre kommuner, blandt andre Esbjerg, hvor man ikke har fået de forventede økonomiske gevinster af større skoledistrikter.
”Alle de fjollede tiltag”
Frank Juul Agerholm foreslog desuden Søren Aakjær se på en række projekter, Børn og Unge sætter i gang, men som han mente ikke bidrager til at løse kerneopgaven, at drive god skole.
”Hvad koster alt det, I ruller ud over skolerne lige nu? Det er projekter, der ikke på nogen måde er befordrende for en god skole. Hvorfor er der ingen beregninger på, hvad man kan spare ved at rulle alle de fjollede tiltag tilbage? Hvorfor servicerer du ikke politikerne med de ting”, spurgte Frank Juul Agerholm til bragende bifald fra salen.
Direkte spurgt om antallet af medarbejdere i forvaltningen svarede Søren Aakjær ”300” og forsvarede i øvrigt flere af projekterne som finansieret af blandt andet AP Møller Fonden – så de belaster i mindre grad forvaltningens økonomi, sagde han.
De opsparede 400 mio. kr.
Snakken faldt desuden på de 400 mio. kr., Børn og Unge gennem de senere år har sparet op via årlige overskud på driften. I 2017 fik Børn og Unge eksempelvis et overskud på 88 mio. kr. Hvorfor bruger I ikke nogle af de penge i stedet for at skulle spare så drastisk, lød spørgsmålet.
Søren Aakjær forklarede, at de fleste af pengene ligger ude hos de enkelte institutioner, der som led i den decentrale model har lov til at overføre et vist beløb til næste regnskabsår. Og resten af pengene, som forvaltningen har råderet over, udgør en nødvendig sikkerhedsmargen, sagde han.
Privatskolen lurer
En mor rejste sig og spurgte undrende, hvorfor man havde valgt at skære Åbyhøj over ved at anbringe områdets to skoler i hver sit nye skoledistrikt
”Det ser ikke ud til, at I har noget kendskab til, hvordan vi som lokalsamfund hænger sammen”, sagde hun.
”Nej, det er rigtigt, det ved vi ikke noget om”, indrømmede Søren Aakjær. ”Vi har kun de tilgængelige data. Men vi har jo en høring, for at I kan fortælle os det”.
En mødedeltager bad alle, som de sidste dage havde diskuteret privatskole derhjemme om at række hånden i vejret. En skov af hænder fløj i vejret i hele salen.
”Engdalskolen, Åby Skole og Gammelgårdskolen står som bastioner herude. Vi er stolte af det ansvar, vi løfter. Er du ikke bange for, at du mister de bastioner”, lød et spørgsmål, der blev fulgt af højlydte klapsalver.
Det er politikerne der bestemmer
Andre forældre rejste sig og fortalte om stress, sygemeldinger og manglende støtte til elever, der har det svært.
”Hvordan skal det så gå med de nye besparelser oveni”, lød spørgsmålet.
”Jeg anerkender de fleste af jeres kritikpunkter. Jeg er ansat til, med de rammer der er, at lave den bedst mulige folkeskole. Det er politikerne, der bestemmer de rammer”, forsvarede Søren Aakjær sig og opfordrede endnu en gang de mange fremmødte til at skrive et høringssvar.
”Men hvis I havde tænkt, at I ville skrive høringssvar i weekenden, så skal I måske overveje skubbe det til efter på mandag”.
Fristen for at indgive høringssvar er d. 12. september. Fem dage senere, d. 17. september, går politikerne i gang med budgetforhandlingerne. Og d. 21. september ventes et budgetforlig at ligge klar.
