Selvom man er en lokal folkeskole i det vestlige Aarhus, kan elever og lærere sagtens engagere sig i de store globale udfordringer. Vores Brabrand har fulgt to af Engdalskolens klasser, der i en periode har arbejde med de 17 verdensmål. Dette er den første af to artikler.
Afskaf fattigdom og sult. Giv alle børn en god uddannelse. Skab miljømæssigt bæredygtige byer og lokalsamfund. Det er nogle af de 17 verdensmål, som FN i 2015 vedtog til at give retning for udvikling i de 193 medlemslande. Men hvad rager det eleverne på Engdalskolen, kunne man spørge.
En hel masse, mener Tina Elmbæk og Thomas Andersen og flere andre af skolens lærere, som arbejder sammen for at udvikle pædagogiske metoder og aktiviteter, der kan hjælpe eleverne til at forstå og engagere sig i den globale udvikling.
Straks, da FN havde vedtaget målene, begyndte Tina Elmbæk at tale med sine elever i 4. klasse om dem, og hvad de egentlig betyder.
Nu er de kommet i 6. klasse, og hun har dem til håndværk og design. Og så fik hun ideen om, at de skulle lave nogle produktioner, der viser noget om verdensmålene: Nogle små kasser, inspireret af de såkaldte Montana opbevaringskasser, der i sin form og med sit indhold hver især visualiserer ét af verdensmålene.
Design og udformning
Eleverne blev delt i grupper, der fra starten har arbejdet engageret og målrettet. Her fik de pludselig mulighed for at inddrage alt, hvad de har lært om at sy, brodere, save og trykke og bruge værktøjerne kreativt.
”Ofte handler det mere om produktet end om processen, men her skulle de skabe noget nyt fra bunden, og det har de virkelig engageret sig i. De har arbejdet fortrinligt.”
Hun forklarer, at der i arbejdet med design og udformning også har været en del læring i forhold til arbejdet med verdensmålene: Før de kunne gå i gang, har eleverne brugt en del tid på at diskutere, hvad de enkelte verdensmål egentlig betyder.
Fra det boglige til det kreative
Arbejdet med verdensmålene er et eksempel på, at eleverne via den drypvise læring gennem et langt skoleliv får udvikler stadig større og dybere viden om et emne.
”Det er jo også noget af det, vi som skole gerne vil være kendt for: På Engdalskolen kender eleverne faktisk verdensmålene og har i løbet af deres undervisningstid arbejdet med dem og reflekteret over dem. Det synes jeg, vi er nået rigtig langt med.”
Hun forklarer, at når eleverne arbejder med et emne i forskellige fag, er der større mulighed for, at alle lærer noget undervejs. De elever, som har haft svært ved den boglige del, blomstrer ofte op, når der bliver mulighed for at arbejde kreativt.
”De synes generelt, at det er virkelig sjovt at arbejde kreativt med tingene som her. Måske handler det om, at vi ikke siger, at de skal gøre det på en bestemt måde. De føler, at det er deres egne ideer. Det skal jo helst udspringe fra dem selv, og i forløbet bliver man som lærer snarere en coach eller en vejleder.”
En åben kultur
Undervejs har hun og kollega Thomas Andersen arbejdet tæt sammen og udvekslet ideer på tværs af de klassetrin, de er tilknyttet. Ifølge Tina Elmbæk illustrerer det en åben medarbejderkultur, hvor alle konstant lærer og bliver inspireret af hinanden.
”Og nogle gange viser det sig, at det er oplagt at arbejde sammen på tværs. Jeg synes, det kendetegner den her skole, at vi er gode til det.”
Når kasserne er færdige, skal de udstilles på skolens bibliotek, hvor de så kan være inspiration for andre af skolens elever, som skal i gang med at forstå, hvad verdensmålene egentlig handler om.
