Brabrand IF Fodbold har efterhånden tradition for at gå utraditionelle veje for at spille med på eliteniveau. Fodboldkvinderne i 2. division er ingen undtagelse: Fire af holdets spillere har nu sammen påtaget sig opgaverne, der i større klubber ligger hos en sportschef.
Ambitionerne er store hos kvinderne på Brabrands fodboldhold i 2. division. I løbet af to år har de spillet sig op gennem rækkerne fra serie 1 til 2. division. Og målet er hurtigst muligt at komme endnu et trin op til 1. division.
Da spillerne i januar gik i gang med forberedelserne til forårets slutspil, var det med en nyskabelse i dansk fodbold: Fire af spillerne påtog sig de fleste af de opgaver, der på eliteniveau normalt ligger hos en sportschef.
I Brabrand har man dog ikke det samme setup som i mange af de klubber, som holdet møder på fodboldbanen. I det vestlige Aarhus må man selv tage fat – og det er Emilie Kristensen, Amanda Larsen, Louise Bendtsen og Emilie Thidemann klar til.
”Vi er kommet til en klub, hvor vi er blevet utrolig godt modtaget, men hvor rammerne for elitefodbold for kvinder skal bygges op fra bunden. Vi kan ikke forvente, at klubbens nuværende frivillige kan stå for det, og så må vi selv tage fat,” siger Amanda Larsen.
De fire spillere, der nu udgør det sportslige udvalg har overtaget alle andre opgaver end de rent fodboldmæssige fra de to trænere, Hans-Martin Lauesen og Rasmus Leth-Nissen.
”Jo længere vi kommer op i rækkerne, jo flere ting skal ordnes, før man er klar til kampen. Hidtil har Hans stået for det hele, men der er så mange praktiske opgaver, så vi er nødt til at løfte i flok. Det er en del af en naturlig udvikling, at vi overtager nogle af opgaverne,” siger Louise Bendtsen.
Praktiske opgaver og økonomiske prioriteringer
De fire har haft det første møde med klubbens bestyrelse og er nu i fuld gang med praktiske opgaver som at sørge for kørsel til udekampe og i samspil med klubben at få fastlagt de mest optimale træningstider. Desuden tager de sig af kommunikation, både internt og eksternt.
Forude venter beslutninger om økonomiske prioriteringer, for eksempel om der er råd til en fysioterapeut og en fysisk træner. Desuden skal de i gang med at søge sponsorer og søge penge hos fonde.
Desuden er de meget optaget af at etablere et godt samarbejde med den øvrige kvindeafdeling og klubbens herrehold om fælles sociale aktiviteter.
”Vi vil meget gerne bidrage til, at Brabrand IF har en kvindeafdeling, der hænger sammen. Et elitehold kan kun fungere, hvis der er et tæt samspil med resten af afdelingen. Alle skal føle, at det har en værdi,” siger Emili Thidemann.
En følelse af ansvar
Hans-Martin Lauesen var hovedkraften, da kvindeholdet i 2020 kom til Brabrand, og han har hidtil taget hovedparten af slæbet. Han vil fortsat være en central person, men spillerne håber, at han med den nye organisering får lettet en del af arbejdspresset.
”Det giver nok et større ansvar hos alle for, at vi skal passe på Hans, som stadig bruger en masse kræfter på holdet – og en større grad af taknemmelighed over alle de opgaver, der faktisk bliver løst,” siger hun.
Louise Bendtsen er en af de spillere, som i en del år har spillet elitefodbold i klubber, hvor et korps af frivillige tog sig af alle de praktiske ting. Hun oplever, at det nye sportslige udvalg ikke bare er en aflastning af trænerteamet.
Det giver en følelse af ansvar, ikke bare hos de fire i udvalget men i hele truppen. Og det gør det nemmere at uddelegere opgaver.
”Vi havde spillermøde den anden dag, og det er tydeligt, at folk er klar til at tage en del af ansvaret og melder sig klar til at hjælpe til. Alle får en forståelse for, hvor meget arbejde der kræves, for at det hele fungerer,” siger hun.
”På længere sigt bliver det måske muligt, at et frivilligt korps i klubben vil hjælpe os med nogle af opgaverne. Men vi kan ikke regne med det,” og derfor må vi selv tage fat.”
Truppen mødes tre gange om ugen til træning, og i den forbindelse samles de fire sportschefer ofte for lige at fordele opgaverne. Foreløbig tager de hånd om de mest presserende opgaver inden sæsonstarten.
”Senere håber vi at komme i gang med flere nye initiativer. Nu er det ikke bare én person, det hele hænger på.”