Der var stor glæde blandt beboere og medarbejdere, da Jobkollegiet i sidste uge modtog Aarhus Kommunes Handicappris 2024. Jobkollegiet med bosteder på Skovbakkevej, Røgelvej og Tjørneagervej i Brabrand fik prisen for at støtte unge med særlige behov på deres vej ind på arbejdsmarkedet.
Der er stille på Jobkollegiet i toppen af Skovbakkevej sådan en torsdag formiddag.
Det er en del af baggrunden for den succes, Jobkollegiet har udviklet sig til: 90 procent af beboerne med særlige behov og forskellige handicaps er i arbejde.
Det belønnede Aarhus Kommune i sidste uge med kommunens Handicappris – blandt andet med følgende ord:
”Jobkollegiet har vist en enestående dedikation og indsats i arbejdet med at hjælpe de unge ind på det ordinære arbejdsmarked.”
Prisen har vakt stor glæde hos beboere og medarbejdere i Jobkollegiets fire afdelinger i Aarhus – de tre kollegier på Skovbakkevej, Tjørneagervej og Røgelvej i Brabrand og Værket i Søndervangen i Viby.
Hos beboerne er prisen blevet fejret og Jobkollegiet hyldet for at være ”det allerbedste bosted i Aarhus”.
Og blandt medarbejderne bliver prisen især set som en anerkendelse af det særlige arbejde, Jobkollegiet gør for at integrere folk med særlige behov på arbejdsmarkedet.
”Det er altid dejligt at blive anerkendt for det, vi gør. Vi glæder os især over, at det er vores samarbejdspartnere og forældregruppe, der har nomineret os,” siger botræner og jobvejleder Rasmus Høyer Persen.
Fremhæver Rema 1000 og Café Europa
Samarbejdspartnerne er de lokale virksomheder, som er klar til at give plads til medarbejdere, som har brug for særlig støtte og tålmodighed for at kunne passe ind på en arbejdsplads.
Det gælder blandt andet supermarkedet Løvbjerg på Trøjborg, der beskæftiger to af Jobkollegiets beboere. Men også Rema 1000 på Stenbækvej i Brabrand og Cafe Europa på Karen Blixens Boulevard fremhæves af Rasmus Høyer for at tage imod Jobkollegiets beboere, når den rette støtte følger med.
”Jobkollegiet har ikke kun skabt nye arbejdsmuligheder, men har også været en positiv inspirationskilde, der har formået at ændre samfundets opfattelse af, hvad mennesker med særlige behov kan opnå,” lyder det i Aarhus Kommunes begrundelse for at give prisen til Jobkollegiet.
Ligeværdighed mellem økonomien og det sociale
Det var visionære forældre til unge med særlige behov, der lagde grunden til, at Jysk Børneforsorg i 2009 etablerede Jobkollegiet.
”Mange af de unge var på beskyttede værksteder, hvor der var pædagoger omkring dem hele tiden. En gruppe forældre så behov for et alternativ til den model,” fortæller Rasmus Høyer.
De seneste 15 år har Jobkollegiet arbejdet målrettet på både at støtte de unge med bostøtte i de tre villaer i Brabrand og at skabe muligheder for, at de kan blive en del af arbejdsmarkedet.
”Vi har vist, at virksomhederne ikke behøver at gå på kompromis med deres økonomiske målsætninger for at tage sociale hensyn. Det kan godt være ligeværdige målsætninger, hvor vores unge er med til at skabe værdi. Og vi er i høj grad til stede som støtte og rådgivere for virksomheden,” fortæller han.
Tallene taler deres klare sprog om Jobkollegiets succes: 9 ud af 10 beboere lykkes med at få fodfæste i en virksomhed, blandt andet fordi Jobkollegiets medarbejdere i starten er til stede en stor del af tiden og løbende kan kontaktes for råd og vejledning.
”Vi skubber stille på og er klar til at gribe,” citerer han en af Jobkollegiets grundsætninger.
Det handler om fællesskabet
Rasmus Høyer glæder sig over samarbejdet med de mange virksomheder i Jobkollegiets netværk, men samtidig håber han, at endnu flere får mod på at skabe rum og plads til en medarbejder med særlige behov.
Der har gennem de 15 år været 34 beboere igennem Jobkollegiet, og der bor på nuværende tidspunkt 22 voksne fordelt på fire bosteder, hvor der dog helt aktuelt er to ledige pladser.
Som nævnt vakte prisen også stor glæde blandt Jobkollegiets beboere, og det blev straks taget op på beboermøder på de fire bosteder, hvad de 5000 kr., der fulgte med prisen, skal bruges til.
”Pengene skal nok hurtigt få ben at gå på. Der er intet endeligt besluttet endnu, men der er ingen tvivl om, at vores beboere ønsker, at vi skal lave noget socialt sammen. De er vant til at det er fællesskabet, det handler om.”