
69.000 kroner. Det er den pris, Banedanmark efter de gældende takster betaler Yvonne Bloch og hendes mand for ekspropriering af flere hundrede kvadratmeter grund og fældning af 45 store træer. I mere end fem år har familien kæmpet for idyllen for enden af Rætebølvej – og for at blive informeret om Banedanmarks planer.
”Selve projektet er jo, som det er. Det skal jo gøres. Det er Banedanmarks måde at kommunikere på, jeg er utilfreds med. Man kan komme med alle de input, man vil, de hører overhovedet ikke efter.”
Yvonne Bloch ryster på hovedet over det langvarige forløb, hvor hun har brugt det meste af sin fritid på dialog med Banedanmark – og på selv at søge efter information, når hun oplevede, at styrelsens kommunikation var mangelfuld.
Selvom hun har sat sig mere ind i tingene end de fleste, er familien adskillige gange blevet overraskede over udviklingen.
Da Yvonne Bloch og hendes mand i 1986 flyttede ind i det gamle ledvogterhus for enden af Rætebølvej, lå området som en idyl, der kun blev afbrudt en gang hver halve time, når toget susede forbi få meter fra baghaven.
Men i 2016 kunne de i deres e-boks for første gang læse om den kommende elektrificering af jernbanen, og at en del af deres grund ville blive eksproprieret. De efterfølgende informationsbreve har som regel ikke gjort parret ret meget klogere.
”Det har været et meget langstrakt forløb. Banedanmark er forbavsende gode til at skrive på en måde, så du alligevel ikke får noget konkret at vide.”
Lige siden starten har Yvonne Bloch brugt en betydelig del af sin fritid på selv at lede efter information på Banedanmarks hjemmeside.
Følelsen af at blive kørt over
Familiens baghave ser en smule forsømt ud, og mellem de spredte græstotter markerer grønne og gule flag afgrænsning af forskellige eksproprierede områder.
Flagene har sat alt i stå omkring huset, og den velplejede have står nu og forfalder, mens beboerne venter på, at arbejdet omkring huset for alvor skal gå i gang.
I et bredt felt har staten eksproprieret træer og anden beplantning, der skal fældes eller skæres kraftigt ned, mens andre områder er midlertidigt eksproprieret. Det betyder, at staten, her Banedanmark, disponerer over arealerne i en længere periode. Familien må derfor ikke anvende den del af haven.
Det er ikke let for Yvonne Bloch, som ellers nyder at opholde sig i den stemningsfulde lukkede have. Hun mister de store gamle piletræer, læhegn og valnødder og den tætte have ud mod banen. Men det er i virkeligheden den mindste del.
Vores bolig ligger i ganske kort afstand til broen. Dette giver anledning til en del bekymringer i forhold til skader på vores hus, og i den forbindelse, vil vi gerne vide, om man påtænker forboring/vibrering ved ramning af spuns.
Værst er følelsen af at blive kørt hen over af den statslige myndighed, fortæller hun. Efter flere besigtigelsesmøder stod det klart, at betalingen for at afstå cirka 45 træer og et stort antal buske samt afgive en stor del af jorden til forskellige former for ekspropriation – og alle ulemper i den forbindelse – ville løbe op i cirka 69.000 kr.
De 15.000 kr. gives i erstatning for de mistede træer – 300 kr. pr. træ. Yvonne Bloch kalder det ”statsautoriseret tyveri”.
Ud mod banen beholder de jorden, men når træerne er fældet, skal de selv holde beplantningen nede, så de ikke kan skade el-ledningerne. Ellers sørger Banedanmark for det på deres regning.
Desuden skal de afstå flere hundrede kvadratmeter ud mod Rætebølvej, fordi man samtidig har besluttet at ændre vejforløbet.

Det er bekymringerne der er de værste
Der ligger tre huse under 100 meter fra den bro over jernbanen, der fornylig blev revet ned. Alle de tre husstande er alvorligt berørt af arbejdet, men ingen af dem har fået nær den samme opmærksomhed som beboerne langs banen gennem Brabrand.
”Vi har fået et opstartsbrev, og så har vi haft et enkelt møde i 2018. Det er dét. Jeg tror også, vi blev glemt, da der var idéfase-høring,” siger Yvonne Bloch.
Hun har siden brugt masser af timer på at pløje sig gennem beskrivelser af baneprojekter andre steder i landet, og hun har talrige gange ringet og skrevet til Banedanmark med ønsker og forslag og for at få svar på spørgsmål. Som regel har hun ikke fået svar.
”Det irriterer mig virkelig, at de er så sløve i deres udmeldinger. Det er så frustrerende, at man ikke får svar.”
Hun har også fulgt med i renoveringen af banen gennem Brabrand og noterede sig, at der gik 13 dage, før et referat af det første skurvognsmøde ved Banevænget blev lagt op på hjemmesiden – og det seneste i april er der endnu ikke kommet en opfølgning på:
”Det er jo noget pjat, altså, det skal jo bare gøres. Det er et eksempel på, at Banedanmark underinformerer. De bør få de informationer ud hurtigst muligt, så folk kan bruge dem eller lade være. Det er bekymringerne, når man ikke får besked, der er de værste.”

Hun fortæller om sin oplevelse af aldrig at blive fuldt informeret. At Banedanmarks medarbejdere ikke svarer fyldestgørende. Hun nævner et eksempel fra en besigtigelsesforretning i maj 2018.
Da projektlederen og landskabsarkitekten snakkede om en skråning ved ejendommen, oplevede hun, at de talte hen over hovedet på hende – om detaljer der ikke fremgik af det materiale, hun havde fået. Senere fik hun oplevelsen af, at der inden mødet var blevet lavet et nyt og revideret oplæg. Det var bare ikke blevet udleveret til hende.
”Det har ofte virket som om, de ved noget mere, end de siger. Senere står man tilbage med en fornemmelse af at: ”Okay, det her vidste du altså godt, sidste gang vi talte sammen”.”
En weekend uden mange timers søvn
Ikke alene skulle mange af deres træer langs banen beskæres eller lade livet. Desuden skulle broen over banen kun 20 meter væk erstattes af en ny og højere bro. Det støjende arbejde har været udsat flere gange og blev omsider gennemført en nat i april.
Med tanke på arbejdet med at udskifte broen der fører Selkærvej over banen, ønsker vi en tidsplan/kalender over arbejdet, med henblik på planlægning af ferie og arrangementer i løbet af året.
Inden nedtagning af broen har Yvonne Bloch været mest bekymret for de skader, der i den forbindelse kunne opstå på huset.
Banedanmark havde ikke selv taget initiativ til at opsætte en vibrationsmåler. Men efter at have ringet rundt til forskellige instanser lykkedes det at få en aftale om, at det kunne ske.
Den weekend, de store maskiner fjernede broen, blev det ikke til mange timers søvn til familien. Men alt tyder dog på, at arbejdet ikke resulterede i store skader på huset.

De akkumulerede effekter
Da Banedanmark i begyndelsen af februar meldte ud, at styrelsen ikke ville rette sig efter Aarhus Kommunes støjkrav, havde Yvonne Bloch allerede forudsagt, at det ville ske, i en mail til Vores Brabrand nogle dage tidligere. En særlov gav mulighed for, at Banedanmark kunne støje døgnet rundt, hvis de bare betalte kompensation eller sørgede for genhusning til de berørte beboere. Det har hun tidligere talt med DR om.
Reglerne gælder naturligvis også for enden af Rætebølvej, så Yvonne Bloch og hendes mand ville kunne genhuses. Men de har dyr, de er nødt til at tage sig af, og har besluttet at blive på ejendommen, mens arbejdet står på.
Hun vurderer, at det vil vare resten af 2022. Men så er det på ingen måde slut. Inden længe ventes DSB at gå i gang med at bygge et værksted til reparation af de nye el-tog. Det skal ligge lige på den anden side af sporene, over for huset hvor Yvonne Bloch og hendes mand bor.
Og få hundrede meter længere henne skal en kommende ny Silkeborgbane kobles på de eksisterende spor.
Alle projekterne bliver miljøvurderet efter reglerne. Men de akkumulerede effekter for de få huse for enden af Rætebølvej er der ingen, der kender.
”Det var jo ikke ligefrem det, vi tænkte på i 1986, da vi flyttede herud. Da var området en del af det, der var tænkt som en grøn kile ind mod Aarhus.”
Citaterne i artiklen er nogle af de spørgsmål, Yvonne Bloch gennem forløbet har stillet Banedanmark uden at få svar.
