Fællesgartneriet, der ligger i smukke omgivelser ned mod Årslev Engsø, er truet på sin eksistens. Byudvikling er på vej til at forandre området, og ejerne af de slidte drivhuse har opsagt Fællesgartneriet med virkning fra november 2022.
Der er travlhed i Fællesgartneriet. Det er tid til at høste grøntsager, der er klar til at blive gravet op, plukket og båret hjem. Lena, Jørgen, Aziz, Natascha og alle de andre i fællesskabet er på denne årstid i fuld gang med arbejdet. Borgere, der har lyst til at dyrke deres egne økologiske grøntsager, komme lidt væk fra byen, få jord under neglene og stresse af under åben himmel og med en udsigt ud over Engsøen, der slår det meste.
Det begyndte i 2014 med to menneskers drøm om at forvandle det nedlagte gartneri på Skibbyvej ved Årslev til et fristed og økologisk åndehul for borgere i Aarhus Kommune.
Drømmen blev til virkelighed, men kan snart være passé. Fællesgartneriet er efter syv gode år på stedet nu blevet opsagt, så hvis ikke man finder en løsning i samarbejde med Aarhus Kommune eller private jordejere, vil grundlaget for fællesskabet forsvinde.
For hver enkelt af de flere end hundrede medlemmer af Fællesgartneriet er det en katastrofe. Desuden har Fællesgartneriet bidraget til en bæredygtig byudvikling og de grønne planer, politikerne har for kommunens fremtid og området ved Årslev Engsø.
Diversitet blandt planter og mennesker
Gennem de seneste syv år er Fællesgartneriet vokset så meget, at det i dag huser hen ved hundrede haver og to store velfungerende drivhuse. Fokus er på økologi og biodiversitet.
Men ikke bare planterne repræsenterer en stor grad af diversitet. Det gør også de mennesker, der dukker op i haverne med haveredskaber, trillebøre, vandkander og andet grej for at kultivere og forberede jorden samt plante og så hen over foråret for at høste udbyttet af arbejdet senere på året. Så dem, der dyrker haverne, er på mange måder lige så farverige som haverne selv.
Her er plads til alle. Direktøren, der slapper af i haven efter dagens arbejdspres. Ham, der er ramt af PTSD og dem, der er stressramte, finder også ro og fred i deres drivhus og deres have.
Marokkaneren, der dyrker eksotiske grøntsager som kalabas, australsk eller ungarsk græskar, syrlige tomater, majroer og koriander for at kunne lave sig den helt rigtige traditionelle couscous. Dem der nørder med forskellige biologiske dyrkningsmetoder, permakultur, at udnytte menneskers afføring som gødning, eller blande naturlige ”gifte” mod larver for at redde deres kål.
Andre har måske nok i at dyrke kartofler i det meste af deres parcel. Alle har de deres egen indgang til fællesskabet og bidrager til diversiteten blandt medlemmerne, som er ekstraordinær i Fællesgartneriet, hvor unge og gamle, højtuddannede og ufaglærte, danskere og udlændinge, mænd og kvinder, børnefamilier og enlige samt skoleklasser har fundet en plet på jord, hvor de trives og livet får mening.
Det er et fællesskab omkring haver og dyrkning af grøntsager, blomster og andre planter, hvor viden spredes fra mund til mund eller gennem foreningens Facebook-gruppe. Her kan man møde mennesker, man ellers aldrig ville have mødt, og her finder mange en livskvalitet, de ikke kan få andre steder. Så skæbnefortællinger er der mange af.
Nytænkning af bynære haver
Fællesgartneriet har de seneste år også indgået som en aktiv del af et europæisk projekt om bylandbrug (og byhaver) med fokus på at lære mere om sociale, miljømæssige og økonomiske virkninger på dette område. Her kan du læse mere om projektet SiEUGreen.
I den forbindelse gennemførte forskergruppen blandt meget andet en spørgeundersøgelse blandt medlemmerne, der viser at motivationens top tre for at have en have I Fællesgartneriet er 1) afslapning og stressaflastning. 2) at få adgang til frisk økologisk mad og 3) reduktion af miljøpåvirkning.
Fællesgartneriet modtager i dag ikke nogen form for støtte, og fordi foreningen er båret af frivillige kræfter kan prisen holdes på et niveau, hvor selv dem med de laveste indkomster kan være med.
Her tilbyder Fællesgartneriet gennem nytænkning at udfylde det tomrum, der er opstået efter kolonihaverne er gået fra at være en social ide trukket af et spand af socialdemokrater og folk fra fagbevægelsen, til i dag mere at være et investerings- og salgsobjekt for bynære sommerhuse og prydhaver, skriver Fællesgartneriet i en pressemeddelelse..
”Også på den måde, mener vi, at Fællesgartneriet med sin nytænkning om bynære haver fremstår som et eksempel, der rammer lige ind i hjertet på kommunens egen plan for et grønnere Aarhus. Et Aarhus med en grøn udvikling i centrum, hvor biodiversitet er i fokus, som bidrager til nye mødesteder for byens borgere, bedre fysisk og mental sundhed, bedre livskvalitet og nye fællesskaber, hvor alle kan være med og føle sig hjemme,” skriver Fællesgartneriet.
Måske derfor er Fællesgartneriet nævnt i Aarhus Kommunes Kommuneplan om forslag til ”Et grønnere Aarhus med mere blåt” som et eksempel på ”et initiativ uden for den tætte bykerne, der ser med friske øjne på lokalområdet og forfølger ønsker og behov til områdets udvikling”.
”Fællesgartneriet lever endnu og hjertet banker for også i fremtiden at spille en aktiv rolle i den grønne udvikling i Aarhus og gerne i et samarbejde med Aarhus Kommune. Men lige nu er fællesskabet presset – for uden jord intet Fællesgartneri,” skriver bestyrelsen for fællesskabet, der håber at kunne finde en løsning, inden det bliver tvunget til at lukke i november 2022.
Artiklen er delvist baseret på en pressemeddelelse fra Fællesgartneriet.
