”Vi har her på Kulturstedet Gasværket, i meget lang tid været underlagt en corona-kraft, der har givet restriktioner. I aften er vi er oppe mod en stærk kraft, der gør at vi ikke er så mange. Den hedder fodbold.”
Tekst og foto: Jens Rodevad
Sådan indledte Jens Rodevad fra KulturGas, da han bød velkommen til onsdag aftens arrangement på Gasværket. Han fortsatte med at præsenterer de to deltagere i aftenens samtale:
”Men der er også en stærk kraft til stede her. Hanne Højgaard Viemose, forfatteren der hverken skåner sig selv eller sine læsere. Hun har givet os store oplevelser, både på SommerStemmer ved Brabrand Sø, og i hendes skrevne ord.”
”Lise Vandborg hørte jeg for mange år siden på Bogmessen da den var i Forum. Lise var i samtale med den stille forfatter fra Brabrand, Morten Ramsland. Det var ikke en let opgave, men hun fik rigtig mange ord ud af ham. Det håber jeg også du gør med HHV i aften. Velkommen til jer begge.”
Noterer sine oplevelser og indtryk
Det blev en dejlig hjertelig og varm aften, og som Lajla Rasmussen, en af tilhørerne, udtrykte det: ”Hvor er hun da afslappet og meget nærværende, helt nede på jorden, det har været en dejlig aften.”
Lise Vandborg startede med at gennemgå Hanne Højgaard Viemoses forfatterskab og spurgte derefter ind til hvad der inspirerer HHV, der svarede:
”Alle de oplevelser jeg får gennem en dag, naturen, dyrene og menneskene. Jeg noterer de mange indtryk og samler det til sidst til en bog. Det er mærkeligt med den manglende struktur, jeg har, at det kan blive til noget.”
Foregår det sådan på Island?
Ind imellem samtalen læste HHV op af sine bøger blandt andet denne passage fra den nyeste bog ”HHV FRSHWN – Dødsknaldet i Amazonas”:
HHV, FRSHWN starter med en kaotisk periode hvor de to forældre har brudt med hinanden. Faderen opsøger stadig hovedpersonen Hanne, og hun prøver at undvige, og må til sidst tilkalde det islandske politi:
”De var to meter høje, hårdt pumpede i stramme uniformer, skred forbi mig med løftede hager, receptionisten pegede på mig:
Hun siger, han stjal hendes taske.
Henvendt til mig: So what is the problem?
– Ég tala alveg islensku
– Do you know that man?
– Hann er fyrrverandi mandu minn.
– And what is the problem then?
Det var virkelig op ad bakke med de betjente, jeg fortalte dem, at Jussi var syg, de sagde, jeg skulle ringe til lægen, jeg sagde, han havde revet min taske fra mig, at han opførte sig underligt.
Undvigelsesmanøvren udvikler sig til en grotesk jagt gennem Reykjavik.
Fra salen blev der spurgt: Foregår det sådan på Island? HHV svarede: “Ja det er slet ikke overdrevet, sådan er det på Island.”
Det islandske fodboldråb
Der var ikke så mange deltagere, og de var spredt over hele salen, så aftenen kunne ikke slutte med bølgen som hyldest til de to i samtale. Men alle udtrykte deres glæde er tilfredshed med det Islandske fodbold råb:
HUU, HUUUU, HUUUUUU, HUUUUUUUU
Det rungede i Gasværkets gamle sal, så det må have været en god aften.
