Politikerne i Aarhus Byråd diskuterer lige nu, hvad der skal ske med folkeskolerne i Gellerup, Toveshøj og Bispehaven. Skal de udvikles yderligere – eller skal de lukkes og eleverne køres i bus til skoler andre steder i Aarhus? Men hvem er det egentlig, vi taler om? Vores Brabrand har i nogle måneder fulgt 9. klasse på Tovshøjskolen.
Det er en grå vinterdag, og eleverne i 9. klasse ser lidt trætte ud. Det er tid til fremlæggelse af projektopgaver, og selvom emnerne er spændende, kniber det at holde gejsten oppe efter halvanden dag, hvor man kun har siddet og lyttet til kammeraternes præsentationer.
Men en vigtig motivationsfaktor er, at eleverne får karakter for projektopgaven, og her tæller også selve præsentationen med i bedømmelsen.
Karaktererne er vigtige. For at få adgang til gymnasiet skal eleverne både i 8. og 9. klasse have et gennemsnit på mindst 5. Ved afgangsprøverne skal gennemsnittet være mindst 3. Og for mange i 9. klasse er gymnasiet en drøm, der skal kæmpes for. Hver dag.
Jøderne og krigen i Syrien
I dag handler det blandt andet om jødernes triste skæbne før og under 2. Verdenskrig og oprettelsen af staten Israel. Med power point-præsentation i baggrunden fortæller to elever detaljeret og indlevende om jødernes historie før og under 2. Verdenskrig. Om et helt folk der blev gjort til syndebukke og blev tortureret og dræbt. Og om motiverne til at ønske deres eget land, Israel, i Palæstina, og om den langvarige konflikt med araberne i området.
Lærer Lars Kammer Pedersen spørger ind til, hvorfor eleverne har valgt emnet.
”Fordi det er en konflikt, der stadig fylder rigtig meget i området. Kampen mellem arabere og jøder. Man kan også sammenligne jødernes situation med krigen i Syrien, der også skaber mange flygtninge”, forklarer de.
Definitionen på en kold krig
Eleverne har valgt emner som hjemløshed og ”Danmark under den kolde krig” som en del af projektugen med temaet ”Forandring og konsekvens” – og har arbejdet med det en uge. Nu er det tid til at præsentere, hvad de har fundet ud af.
Alle lytter og virker koncentrerede. Så koncentreret som man nu kan være.
Klassen diskuterer definitionen på en kold krig. Hvordan var situationen i verden den gang, og hvordan kan man sammenligne med situationen i dag? Hvad betyder det for eksempel, at flere lande får atomvåben?
Lærer Lars Kammer Pedersen fortæller kort om Nordkoreas militære ambitioner og opfordrer eleverne til at holde sig opdateret om de storpolitiske nyheder i medierne.
”Der er så mange store ting i gang, der kan få stor betydning for jeres fremtid. I bør følge med i medierne og holde jer orienteret”, siger han til klassen.
Frokostpausen
9. klasse spiser frokost samlet i skolens kantine. Der bliver hver dag lavet et måltid varm mad, som eleverne kan vælge at få, hvis de betaler et fast beløb, svarende til ca. 10 kr. om dagen.
Kun ganske få tager imod det tilbud. Nogle spiser en medbragt madpakke eller et stykke frugt. De fleste har spist madpakken tidligere på dagen og bruger pausen til at sidde og snakke sammen.
”Vi vil rigtig gerne have en normal kantine med flere ting man kan købe, som man har på andre skoler. Hvis man så ikke har madpakke med, bliver man virkelig sulten, inden skoledagen er slut kl. 16, og man mister let koncentrationen”, forklarer et par af drengene.
Ud over madskole-tilbuddet til frokost sørger Tovshøjskolen dog for, at eleverne får et energitilskud midt på formiddagen.
Karakterer
Det er et par uger efter fremlæggelserne, og de har fået deres karakterer. Nogle smiler og fortæller, at det gik, som de havde håbet. Andre er skuffede og føler, at de ikke blev bedømt, som de havde fortjent.
”Jeg fik 02 og er virkelig skuffet”, fortæller en pige. ”Jeg har virkelig taget mig sammen i det her skoleår, men man mister motivationen efter sådan en karakter. Man tænker, at man ingenting kan,” siger hun og kigger opgivende ind i væggen.
Det er svært at stå tilbage med en dårlig karakter uden at kunne gøre noget ved det. Klassens to lærere Amal Najjar og Lars Kammer har dog givet eleverne en skriftlig udtalelse og har også mundtligt givet dem feedback på indsatsen.
Fremtidsdrømme
Vi sidder omkring et bord på gangen foran klasselokalet. Eleverne fortæller om deres drømme og forhåbninger efter sommerferien.
De har i efteråret være på såkaldt brobygning, hvor man i nogle dage besøger forskellige ungdomsuddannelser, og de har været af sted for at få bekræftet, eller måske afkræftet, ideer og ønsker.
Mange ved godt, hvad de vil. De fleste af byens gymnasier bliver nævnt. Marselisborg, Statsgymnasiet og Langkær Gymnasium. Andre nævner håndværksfag som elektriker-faget og forskellige HF-linier og regner med at skulle starte på Aarhus Tech eller VUC efter sommerferien.
Hvis de altså bliver erklæret uddannelsesparate og kan forlade folkeskolen med karakterer, der er høje nok.
Presset
Nogle virker uberørte over kravene til at komme videre i gymnasiet – enten fordi de føler sig på den sikre side, eller fordi der ikke er de samme adgangskrav på den ungdomsuddannelse, de ønsker.
Det er især pigerne, der snakker om presset. De lange dage med efterfølgende lektiecafé indtil kl. 16. Og så yderligere et par timers arbejde med afleveringer derhjemme.
”De sidste 4 uger har vi bare arbejdet nonstop. Det er dejligt, at vi snart har ferie. Men vi har også lektier for i ferien. Og så skal vi læse en hel bog og forberede fremlæggelser”, fortæller de.
Forude venter terminsprøverne, hvor man igen skal præstere sit bedste.
Farvel til folkeskolen
Fælles for dem alle er, at de glæder sig til at sige farvel til folkeskolen. Karamel-dagen er ikke bare en hyggelig dag med fest og ballade. Det er dagen, hvor de i uddannelses-sammenhæng forlader barndommen. Det ser de frem til.
9. klasse er ikke helt, hvad de havde håbet på. De oplever, at hverdagen er blevet mere alvorlig med stor fokus på faglighed – og med færre af de sjove, hyggelige afbrydelser i løbet af skoledagen. Mere stillesiddende boglighed og masser af lektier. En af drengene prøver at forklare:
”Meget af det sjove er forsvundet i 9. klasse. Jeg ved godt, de prøver at forberede os til den virkelige verden. Men det er stadig folkeskolen.”
Vores Brabrand vil også i løbet af foråret følge 9. klasses vej mod afslutningen på tiden i folkeskolen.