Lokalcenter Brabrand inviterer til orienterings- og valgmøde tirsdag d. 30. januar kl. 17.00. Der skal findes nye kandidater til det brugerråd, der skal være med til at præge udviklingen på lokalcentret i den kommende periode.
Bydelsmødrene har modtaget Mary Fondens årlige donation på 250.000,-. Kronprinsesse Mary besøgte i november Bydelsmødrene og blev imponeret over deres arbejde med at støtte andre kvinder i de områder, de bor i. Læs mere på Bydelsmødrenes hjemmeside.
Brabrandstien er igen oversvømmet efter en periode med masser af regn, slud og tøsne. Flere steder står vandet så højt, at man næppe kan komme igennem uden at få våde fødder, skriver Stiften.