I aften kl. 19.30 er der lokalhistorisk aften på Det gamle Gasværk i Brabrand, arrangeret af Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv og Gasværket. Der er stadig ledige billetter til i aften, mens der torsdag d. 25. januar er stort set udsolgt.
Der er lagt op til diskussion om kirkepolitik og folkestyre i sognehuset på Engdalsvej 1 i morgen aften, torsdag, når Marianne Jelved (R) og provst Esben Andersen med oplæg og samtale kommer med hvert deres bud på en kirkepolitisk dagsorden. Der er gratis adgang, men kaffen koster 40 kr. Læs mere her
Gellerup Kirke holder ligeledes i morgen, torsdag, kl. 19.30 en anderledes nytårskoncert i form af en spændende cross-over mellem den rytmiske vokalgruppe Dopplers og den dygtige klassiske pianist Cæcilie Tagmose. Entré 50 kr.
Vi skrev i går om Frivilligheds-arrangementet i Ridehuset i weekenden. Datoen var dog forkert, så derfor denne korrektion: Det foregår søndag kl. 14-17. Læs mere her