Der er i aften julekoncert med Brabrand Kirkekor kl. 19.30 i Brabrand Kirke. Koret vil synge et varieret program med julemusik for kor og orgel, under ledelse af organist Michael Østergaard Jensen. Programmet vil blandt andet indeholde en række af de kendte julemelodier, og der bliver desuden enkelte fællessalmer. Efter koncerten er der gløgg og æbleskiver. Læs mere på Facebook.
Hvis indvandrernes uddannelsesbaggrund var regnet med, var Skovgaardsparken og 12 andre boligområder ikke længere på den såkaldte ghettoliste, skriver Fagbladet Boligen. Direktøren for Brabrand Boligforening, Keld Laursen, undrer sig i Berlingske over, at Skovgaardsparken er på listen og siger, at “den liste er ikke tæt på virkeligheden”.