I eftermiddag var der fuldt hus i Sleep-In i Gellerup til debatmøde om kunstens rolle i udviklingen af Gellerup. I panelet sad Erlend G. Høyersten, direktør ARoS, Camilla Fabricius, Aarhus Byråd (S) og arkitekt Sille Askefrø Bjørn. Arrangør var Gellerup Kunsthal. Det blev en interessant debat om, hvordan en ny kunstinstitution kan få størst mulig betydning for bydelen – og for Aarhus. Artikel følger!
“Ikke flere tudekiks! Tag en kage med, så laver vi en fest og får indviet den letbane!” Kim Bisgaard, Årslev-borger med mere har taget initiativ til en Facebook-gruppe, hvor man kan forberede sig mentalt til en glad åbning af letbanens første etape. Når den dag kommer…
På valgmødet i Brabrand i torsdags påpegede en møde-deltager, at man ikke fra E-45 kan se, at der er dobbelt venstre svingbaner ind på Ringvejen mod Silkeborgvej og at det ikke fremgår noget om Aarhus N. Nu har Bünyamin Simsek (V) bedt sin rådmandskollega Kristian Würtz se nærmere på det, fremgår det af en email til Vores Brabrand.
Ikke bare Laurbjerg men også Thorsager på Djursland får genåbnet trinbrættet. I går blev der taget første spadestik til den nybyggede togstation i Thorsager, fortæller Stiften. I Brabrand arbejder “Brabrand på skinner” på et tilsvarende projekt.