Brabrands håndboldkvinder i Jyllandsserien fik i aftes lagt god afstand til bunden af rækken, da holdet vandt en meget sikker sejr på 36-19 over Galten. Holdet ligger nu på en sikker tredjeplads i rækken efter AGF og Hørning.
I morgen, tirsdag d. 7. februar, kan du komme til rejseforedrag i Det gamle Gasværk i Brabrand med Henrik Særmark-Thomsen og John Lau-Jensen fra rejsebureauet Check Point Travel. Arrangementet begynder kl. 18.30. Du kan tilmelde dig her
Socialdemokraterne i Aarhus Byråd er utilfredse med, at rådmand Bünyamin Simsek (V) endnu ikke har fremlagt et høringssvar til trafikplanen for den statslige jernbane, Trafikstyrelsen i øjeblikket har ude i høring, skriver Stiften. Socialdemokraterne nævner bl.a., at en genåbning af Brabrand Station bør med i høringssvaret.