I går var dagen, hvor Brabrand samledes på Jernbanevej til støtte for, at toget igen vil stoppe i bydelen. Jyllands-Posten har skrevet en fin reportage fra arrangementet og talt med både Paw Simon Krogh fra Brabrand på skinner og rådmand Bünyamin Simsek. Læs mere her
Næste stop er, at mange Brabrand-borgere udfylder spørgeskemaet, “Brabrand på skinner” har udformet – om du vil være interesseret i at tage toget, hvis det stopper, samt en række andre tilknyttede spørgsmål. Spørgeskemaet kan hentes her
Og så er det fodbold-dag i dag: Brabrands kvinder i Jyllandsserien skal forsøge at samle de sidste point, så holdet kan forblive i rækken. Holdet møder VSK Aarhus på banerne ved Vejlby-Risskov Centret kl. 14.00. Fredag aften fik holdet en god sejr, da det blev 2-1 over Silkeborg på kunststofbanen i Gellerup.
Også herrerne i 1. division skal i aktion. Det sker i Herfølge, hvor holdet møder HB Køge. Brabrand har revanche til gode, da det blev 1-3 på hjemmebane i september. Holdet har på hjemmesiden på forhånd gjort sig disse tanker om kampen
Vatanspor i danmarksserien spillede i går i Aalborg, hvor holdet desværre tabte 1-3 til AaB.