En 24-årig mand fra Brabrand er blevet anholdt og sigtet for brandstiftelse på Sødalskolen d. 21. oktober, fortæller Aarhus Stiftstidende. Politiet offentliggjorde i går et foto hentet fra videoovervågningen på skolen, og det har ført til den afgørende henvendelse fra en borger.
Så har de politiske partier aftalt, hvordan de fordeler posterne efter valget. Aarhus Stiftstidende har denne artikel om afgørelsen. Det ser ud til, at SF´s Thomas Medom bliver social-rådmand, og Venstres Bünyamin Simsek overtager posten som rådmand for Teknik og Miljø.
Fungerende Børn og Unge-rådmand og byrådsmedlem Bünyamin Simsek besøgte sidst i valgkampen sin første arbejdsplads, Malerfirma Helge & Michael Jørgensen. “Helge er næsten en far for mig, som jeg føler noget stærkt for”, sagde Bünyamin Simsek blandt andet til Lokalavisen.
Forfatteren Stine Pilgaard, Aarhus, har flere gange læst op på SommerStemmer, Litteratur- og musikfestivalen ved Brabrand sø. Torsdag d. 30. november kl. 19.30 kan du møde hende på Gasværket i Brabrand, hvor hun både vil fortælle om sit forfatterskab, og om hvordan hun arbejder. Entré 60 kr – betales ved indgangen.