Projekt “Leg på plejehjem” gik i gang i går. Esra Alici Pedersen, Brabrand, har taget initiativ til, at der er oprettet legestuer på 10 plejehjem i Aarhus. TV2 Østjylland besøgte i går legestuen i Tranbjerg.
Det sidste ord om valgmødet i torsdags burde måske være sagt – men Gellerup.nu har lavet denne fine reportage fra mødet i Gazellefarmen.
Gellerup.nu fortæller også, at firmaet Enemærke & Petersen har trukket sig fra en stor renoveringsopgave i Toveshøj. Det betyder, at der kommer en ny ultrakort udbudsrunde med deadline 9. november.
I morgen går Brabrand IF ud til en ny stor opgave i 1. division: Hjemmekampen på Ceres Park mod topholdet Vejle Boldklub. Vejles fangruppe har meddelt, at de møder talstærkt op. Så Brabrand har brug for opbakning for at matche det. Det er søndag 14.30 på Ceres Park.
Op til kampen bringer klubbens hjemmeside dette interview med forsvarsspiller Mikkel Buur.