Østjyllands Politi fremstiller i dag kl. 13 en 25-årig mand i grundlovsforhør i Retten i Aarhus sigtet for grov vold, bevidst påkørsel og ulovlig våbenbesiddelse. Det er politiets mistanke, at den 25-årige var en del af et opgør, der fandt sted natten til den 29. januar på Dortesvej i Gellerup, hvor flere personer kom op at slås, og hvor der blev brugt våben i forbindelse med sammenstødet.
Pejsestuen i Brabrandhallen var fyldt, da Brabrand IF i aftes på tværs af afdelingerne havde inviteret til foreningsaften. Efter en glimrende buffet og fællesspisning var der oplæg ved tidligere landsholdsspiller i fodbold, Morten Bruun, som i denne sammenhæng fortalte om, hvordan det i IF Lyseng var lykkedes af fastholde næsten 75 17-19-årige i fodboldafdelingen.
Er I nogle stykker, der spiller volleyball, så er der onsdag d. 14. februar kl. 18.00 mulighed for at deltage i et hyggeligt stævne i Globus 1 i Gellerup. Erik Gravesen står for stævnet sammen med ACFC´s volleyballafdeling, og man kan tilmelde sig hos ham på erik@vollies.dk senest på mandag d. 12. februar. Der spilles i “åben motion” og med seks spillere på banen ad gangen. Der kan deltage både mænd og kvinder på holdene. Pris 10 kr. pr. spiller.
I aften holder Gellerup Kirke fastelavnsfest i forbindelse med, at der er International aften kl. 18-21. Der er dejlig fastemad, sjove lege og tøndeslagning for børn og voksne. Aftenen koster 25 kr. for voksne og 10 kr. for børn.Tilmelding er nødvendig.
Formand for Teknisk Udvalg i Aarhus Kommune, Keld Hvalsø Nedergaard (EL), vil have undersøgt alternative linjeføringer for Letbanens etape 2 til Brabrand, siger han til Jyllands-Posten. Keld Hvalsø er i tvivl, om ruten skal gå via Gellerup og Bispehaven.