Valgmødet i Brabrand i aftes havde – naturligvis – meget fokus på trafik. Aarhus Stiftstidende følger i dag op med et tema om trafikken i hele Aarhus. Er letbanen et fortidsuhyre eller en fremtidssikring? Og hvor hurtig er letbanen faktisk i forhold til andre transportmidler?
Glem ikke koncerten i aften i Jazzværket med Niels HP og Copenhagen Soul Trio. Det er soul med stænk af funk og jazz. Og virkelig dygtige musikere hele vejen rundt. Læs mere her. Der er mulighed for at komme uden at have bestilt billet.
Steen Almstok Gregersen har fulgt nedrivningen af ejendommen på Truevej 7, hvor Brabrand El-Selskab tidligere havde til huse. Det er der kommet følgende sjove og interessante video ud af (varighed 5 minutter).
Der snakkes stadig meget om den støtteevent for Brabrand på skinner i søndags, hvor op mod 500 mennesker deltog. Denne video produceret af Senior TV Østjylland sammenfatter arrangementet rigtig fint.
Husk i øvrigt at udfylde spørgeskemaet om din mulige brug af toget, hvis det stopper i Brabrand. Det kan du gøre her