En 24-årig mand har erkendt at have stået bag tre brande i Brabrand-området, et depotrum på Sødalskolen d. 21. oktober, en brand i børnehaven Klodshans ved siden af skolen to uger forinden, samt i en spejderhytte på Holmstrupgårdsvej. Han er nu varetægtsfængslet 4 uger i surrogat på retspsykiatrisk afdeling, skriver Jyllands-Posten.
Socialdemokratiets byrådsgruppe har valgt Kristian Würtz til at indtage den ekstra rådmandspost, partiet får ved siden af borgmesterposten. Selvom han fik omkring 800 stemmer færre end Camilla Fabricius, blev han alligevel foretrukket, skriver Stiften.
Der står violin og jazz på programmet, når Jazzværket torsdag d. 7. december inviterer indenfor til årets sidste koncert på Det gamle Gasværk. Mads Tolling & The Mads Men spiller spændende arrangementer af 60ernes tv, film og radio som for eksempel “A Taste of Honey”. Læs mere hos Jazzværket