Det lokale rejsebureau i Brabrand, Check Point Travel, indgår som den første virksomhed partnerskab med Vores Brabrand. Og derfor kan du nu også komme til rejseforedrag her i Brabrand. Sæt kryds i kalenderen ved d. 7. februar, hvor Check Point Travel holder foredrag på Gasværket. Du kan tilmelde dig her
En af de drivende kræfter i Smag á la Gellerup, Mustafa Faour, åbner butik i Klostergade. “Måske du kender den gule Foodtruck. Klostergade 32 er samme stil, bare uden hjul #stillyellow #kenderdufaour“, skriver han på Facebook.
Aarhus indsamler 30 procent mere affald, efter at vi har fået de sorte spande til plastic, papir m.m., fortæller AffaldVarme til Aarhus Stiftstidende. Men der bliver puttet for mange plasticposer i spanden.
En helt almindelig rutinekontrol af en bil på Edwin Rahrs Vej udviklede sig tirsdag i stedet til en biljagt i høj fart. En politihund snusede sig senere frem til den pose, som undervejs var blevet smidt ud af vinduet. Den viste sig at indeholde kokain. Det fik politiet til at ransage de tre mænds lejligheder. Her fandt de i to af dem også noget narko. Alle blev sigtet for besiddelse af narko og narkosalg.