Når det er ferietid, har City Vest som regel lidt ekstra underholdning for store og små. Det gælder også i vinterferien, hvor du kan forvente masser af kreativitet, gøgl og magi. Du kan blandt andet se flotte cirkusartister folde sig ud og møde en vaskeægte tryllekunstner.
Børnene kan prøve ægte cirkusgøgl, og hele familien kan få en magisk oplevelse, når Cirkus Trapez besøger City Vest i vinterferien. Cirkus Trapez giver to forestillinger både mandag d. 14. og onsdag d. 16. februar. Begge dage er der forestilling mandag og onsdag kl. 11 og kl. 15.
Begge dage kan børnene også komme med i manegen og prøve kræfter med forskellige cirkuskunster. Desuden er der mellem forestillingerne mulighed for at øve sig i forskellige cirkuskunstner sammen med artisterne.
Desuden er der underholdning for alle aldre, når Tino Tusindben torsdag d. 17. februar besøger City Vest. Du kan opleve Tino Tusindbens trylleshow torsdag d. 17. februar kl. 12 på det gamle Madtorv. Hvis du på andre tidspunkter bevæger dig rundt i centrets gange og butikker, kan du desuden være heldig at møde ham og måske opleve hans små fiduser helt tæt på.
Alle arrangementer arrangeret af City Vest i vinterferien er gratis at deltage i. Center Manager i City Vest, Jacob Hald, håber at kunne give gæster i centret gode oplevelser og minder, de vil tænke tilbage på i mange år.
“Vi er netop gået ind i året for centrets 50-årsfødselsdag, og vi drømmer om 50 år mere. Vi ønsker at være mødested og oplevelsessted for folk i lokalområdet, og vi nyder at mærke de besøgendes tilstedeværelse i det, vi laver”, siger Jacob Hald.
Ferie-billetter til børnene
Cirkustemaet fortsætter hele ugen, hvor store og små kan lave deres helt egen hat eller maske i cirkustema. Du bestemmer selv, om du vil være en farlig løve, en sjov elefant, en yndig ballerina eller måske en ægte gøgler med jokerhat.
City Vest sørger for de gode rammer og alle materialer. Det sker hver dag i vinterferien fra den 14.-19. februar kl. 11-16 på Centertorvet. Workshoppen afholdes i samarbejde med iværksætterhuset Square One.
Og så vender en rigtig klassiker tilbage i City Vest. I vinterferien kan børn med feriebilletten i hånden indløse 9 flotte gaver i centrets butikker og få en ekstra særlig gave i form af en børnebillet til Minigolf fra Golfskoven. Du får gaver fra Center Mode, Café Norr, Brdr. Simonsen, Normal, Søstrene Grene, Frellsen Chokolade, Skohunden, Bog & Idé og Føtex.
Feriebilletten koster 50 kr. og sælges i Informationen fra d. 12.-19. februar så længe lager haves. Hvis du downloader City Vest-appen får du 10 kr. i rabat.
Du kan opleve Cirkus Trapez i City Vest mandag d. 14. og onsdag d. 16. februar kl. 11 og kl. 15. Tino Tusindbens trylleshow foregår torsdag d. 17. februar kl. 12.