Ved de to seneste kommunalvalg har stemmeprocenten i Gellerup med høj fart nærmet sig gennemsnittet i Danmark. Bydelsmødrene kan tage en stor del af æren for den øgede tilslutning til den demokratiske proces, da de inden valgene var rundt og ringe på samtlige døre med en opfordring til at stemme.
Der er kaffe, brune kager og masser af julens frugter, mandariner, på bordene i beboerhuset Yggdrasil. Bydelsmødrene i Gellerup møder talstærkt frem til fredagens møde. Mens de fleste lytter og diskuterer intenst, må nogle enkelte indimellem gå ud for at se til deres små børn, der sover udenfor.
Bydelsmødrene er et billede på den seneste udvikling i Gellerup. Aktive, stærke kvinder som melder sig klar til at gøre en forskel i det danske samfund. Bydelsmødrene har siden starten for syv år siden fået en central rolle i bydelen. De inviteres til dialogmøder og workshops som sparringspartner for myndigheder og andre aktører. De bliver medspillere for udviklingen af det nye Gellerup.
Samtidig er bydelsmødrene vigtige links til familier, som endnu ikke har taget det samme spring ind i det danske samfund, enten fordi de for nylig er ankommet til landet, eller fordi det danske samfund stadig for vanskeligt for dem at begå sig i.
”Vi kan se, at der er en god udvikling i gang. Mange kvinder er kommet ud af lejlighederne og får arbejde eller er ved at tage en uddannelse. De integrerer sig og bliver en del af det danske samfund. Man siger, at kvinderne her i Gellerup er undertrykte, men det er ikke rigtigt,” siger Saoussane El-Abbas, som har været med fra starten for syv år siden og er forkvinde for bydelsmødrene i Gellerup.
Styrket selvtillid
Der er nu 63 uddannede bydelsmødre i Gellerup. Kvinder i alle aldre og fra mange forskellige kulturer, som hver tirsdag og fredag mødes og diskuterer aktuelle samfundsemner og lytter til oplæg fra bl.a. sundhedseksperter og myndighedspersoner. Desuden planlægger de nye aktiviteter, de skal stå for eller deltage i.
Saoussane El-Abbas og Iman Nasser fra bydelsmødrene i Gellerup blev begge valgt ind i styregruppen for Bydelsmødrenes Landsorganisation på landsmødet i Nyborg for nylig.
Organisationen repræsenterer i alt cirka 600 medlemmer over hele landet, fordel på 40 forskellige bydele.
Bydelsmødrene indgår i lokalområdet i tæt samarbejde med andre lokale aktører. De laver opsøgende arbejde, blandt andet i forhold til kvinder, som det offentlige har svært ved at nå.
”De kommer også tit til os og spørger, hvor de kan få hjælp. Det styrker vores egen selvtillid, at vi kan hjælpe andre”, siger Saoussane El-Abbas.
Opfordrede alle i Gellerup og Toveshøj til at stemme
Op til Kommunalvalget i november gik bydelsmødrene rundt i bydelen og ringede på hos en lang række af beboerne i Gellerup-området for at opfordre dem til at stemme.
Hele Toveshøj blev besøgt, og Karensvej og Louisevej og det meste af Gellerupparken fik ligeledes besøg af bydelsmødre.
”Der var mange, der sagde tak, fordi vi besøgte dem, og de sagde, at de nok skulle stemme. Så var der en del, der fortalte, at de ikke ville stemme, for ”det hjalp jo alligevel ikke noget”, mente de. Og nogle havde smidt deres valgkort ud. Men da vi sagde, at deres stemme betyder noget, og at de kunne få et nyt valgkort, svarede de fleste, at så ville de godt stemme”, fortalte Iman Nasser til Gellerup.nu.
Resultatet har været markant ved de sidste to kommunalvalg: Fra en stemmeprocent på 42,9 i 2009 steg den i 2013 til 47,9% og senest her i november 2017 til 51,2%. Der er dog stadig et stykke op til den gennemsnitlige danske stemmeprocent, der her ved valget i 2017 var 70,8%.
Oplevelsen af at være midt mellem to kulturer
Dagens møde i beboerhuset Yggdrasil handlede om den stressede hverdag, nogle oplever ved at leve midt mellem to forskellige kulturer uden helt at passe ind nogen af stederne. Flere af kvinderne kom selv med eksempler på, hvordan de oplever det generelle behov, de fleste oplever, for at høre til en bestemt gruppe.
”Ja, det kender jeg godt. Hvis jeg er til et møde og ser to somaliske kvinder, går jeg over og taler med dem. Men hvis jeg er et sted med mange forskellige nationaliteter, så føler jeg mig helt dansk. Man har behov for at høre til et sted, så det er naturligt at integrationen ikke går så hurtigt,” sagde en kvinde af somalisk afstamning.
En anden kvinde med arabiske rødder fortalte om en diskussion, hun havde med sin søn, som overvejede, om han skulle deltage i julefrokost på sin arbejdsplads.
”Jeg sagde, ”Du skal ikke tænke på det. Det er et vigtigt fællesskab at være med i. De spiser svinekød og drikker alkohol, men det er ok. Det kommer jo ikke ind i din mund. Du skal bare sige, at du ikke drikker og spiser svinekød, så vil de respektere det!”
Stoltheden ved at være bydelsmor
Når man taler med bydelsmødrene om den rolle, de har i lokalsamfundet, lyser de op og ranker ryggen. Det giver selvtillid og betyder noget for dem alle i bestræbelserne på at finde fodfæste på arbejdsmarkedet og i det danske samfund i det hele taget.
En vigtig del af rygstødet er grunduddannelsen på minimum 26 moduler, hvor de får viden om forskellige temaer, som vedrører familielivet, lærer principperne for det frivillige arbejde og konkrete metoder der klæder dem på til at støtte andre kvinder på den bedste måde.
Fredag formiddag overrakte rådmand Rabih Azad-Ahmad (R) yderligere seks kvinder fra Gellerup deres diplom som uddannede bydelsmødre. Derefter var der rundvisning på rådhuset, hvorefter bydelsmødrene tog tilbage til Gellerup og holdt juleafslutning.
Fakta: Bydelsmødrene gør primært brug af disse tre metoder
• Samtale: De mødes med og taler med kvinder om emner, der er relevante for den kvinde de besøger.
• Brobygning: De bygger bro mellem kvinderne og lokalsamfundet, fx videregiver Bydelsmødrene viden om kommunens tilbud, foreningslivet, lokale organisationer.
• Netværk: Bydelsmødrene støtter for eksempel kvinderne i at deltage i forskellige arrangementer, så de har mulighed for at møde andre og udveksle erfaringer og viden.
