
Frustrationerne lyste ud af Brabrand-spillerne, da dommeren fløjtede lørdagens kamp mod Middelfart af. Det var en kamp, hvor de selv havde skabt fundamentet for en sejr – men hvor de med en enkelt uheldig beslutning måtte aflevere to af de tre points til sidst.
Det var endnu en af de højspændte intense fodboldkampe, Brabrand næsten altid er leveringsdygtig i. Hård fight om hver en meter og mange nærkampe. Spænding og masser af nerve lige til det allersidste.
Middelfart havde inden kampen endnu ikke prøvet at vinde i 2. division og så klart kunstgræsbanen i Brabrand som stedet, hvor den triste bølge skulle vendes. Omvendt gik Brabrand-spillerne på banen med bevidstheden om, at et nederlag for alvor ville sende holdet i vanskeligheder i den nederste del af rækken.
De to hold angreb kampen meget forskelligt. Når Brabrand fik bolden, forsøgte holdet først at få tempoet ned og spillede sig derefter med klogt positionsspil op i nærheden af modstandernes mål. Omvendt kom Middelfart bragende i hurtige omstillinger, når det lykkedes at erobre bolden midt på banen.
I det meste af første halvleg havde Middelfart mest held med deres strategi. Brabrand-spillerne var ikke så stærke i nærkampene, som de plejer at være, og det gav en hel stribe farlige situationer foran eget mål.
Og så endte det alligevel med, at Brabrand skabte første halvlegs største chancer: Først havde Kasper Andersen et kanonskud, der blev flot viftet over mål af Middelfarts målmand. Og efter 38 minutter blev angriber Malthe Boesen efter flot positionsspil spillet fri og blev væltet i et gennembrud, og dommer Benjamin Seferovic fløjtede for straffespark.
Mike Kaljo er fast straffesparksskytte for sit hold og gjorde sig klar til at sparke – og ramte indersiden af stolpen.
Det var i det hele taget historien om Mike Kaljo i første halvleg. Ofte er han en afgørende spiller for sit hold med sin fine teknik og hurtige fodskifte. Men denne lørdag var han en af dem, der havde svært ved at ramme medspillerne – og det resulterede i en del hårde løbeture for at rette op på problemerne.

Straffespark igen
Pausen gjorde tilsyneladende Brabrand-spillerne godt, for de kom på banen med et helt andet udtryk: Middelfarts kontra-raids blev sjældnere og sjældnere, og Brabrand lykkedes med en del fint varieret angrebsspil.
Midtbanespiller Malte Færge var meget tæt på at gøre sig til kampens første målscorer. Først da han bragede bolden mod mål efter et af Kasper Andersens lange indkast. Desværre sad bolden lige på målmanden. Og få minutter senere afsluttede han et flot angreb med et skud, der igen kun manglede den sidste præcision.
Men så lykkedes det endelig midt i anden halvleg: I endnu et fint Brabrand-angreb blev bolden hamret på overliggeren, og i forvirringen smuttede Mike Kaljo igennem på midten og blev bragt til jorden med en decideret rugby-tackling af Middelfarts rutinerede Mathias Høgsholt. Straffespark igen.
Historien om Mike Kaljo er også, at han igen uden tøven tog bolden og lagde den på pletten – og bragede den i nettet. 1-0 til Brabrand.

Tredje straffespark – og en intens afslutning
Så var resten af kampen efter den velkendte Brabrand-formel: Endnu mere hårdt arbejde og masser af nærkampe og kamp om hver meter på banen.
Det så ud til, at det igen skulle lykkes at snige en 1-0-sejr hjem. Men så, få minutter før afslutningen, var det hjemmeholdet, der begik et dumt straffespark. Mathias Bonde ville sparke bolden væk, men ramte en modspiller på vejen. Igen lød fløjten straks, og ingen af de blåklædte beklagede sig. Og Middelfarts Mads Jørgensen var sikker fra pletten. 1-1.
Begge hold investerede nu alt, hvad de havde i at få tippet kampen det sidste stykke over på deres side, men det blev ved 1-1 efter en intens afslutning.
”Det var sindssygt vigtigt, at vi med uafgjort holdt afstanden til Middelfart. Derfor valgte vi at forsøge at lukke kampen ned. At vi så vælger at lave et helt unødvendigt straffespark i slutningen, kan jeg godt ærgre mig over. Det var lidt af en foræring til Middelfart,” sagde træner Tom Søjberg efter kampen.
Han var ellers overordnet tilfreds med den måde, spillerne håndterede kampen på og prøvede at få kampen spillet på egne præmisser, efter at det var Middelfart, der havde taktstokken i det meste af første halvleg.
”Vi havde aftalt, at vi for alt i verden ikke måtte tabe på, at de løb en omstilling på os, hvor vi selv havde skylden for den. Der var en periode, hvor det tippede, og det var klart deres fortjeneste, at de gjorde det godt – og vi gjorde det ikke så godt.”
Tom Søjberg tog et par dybe indåndinger og fordøjede lige kampens afslutning igen, inden han gjorde endeligt status:
”Hvis man ikke skal ende i et eller andet fuldstændig vanvittigt gedemarked til sidst, så skal man ikke forære en direkte modstander tre points sådan en dag som i dag. Og det gør vi så heller ikke. Det skal spillerne også have ros for.”
