Menighedsrådet ved Brabrand Kirke har ansøgt Aarhus Kommune om tilladelse til at have græssende kreaturer på skråningen syd for kirken ned mod Brabrand Sø. Kommunen er klar til at give tilladelse, men blandt naboerne er begejstringen knap så stor.
Den bakkede skråning på sydsiden af stendiget ved Brabrand Kirke er for mange lokale borgere et skattet område, som mange benytter til at slappe af og nyde udsigten ud over Brabrand Sø.
Samtidig er selve bakken en lidt kedelig græsmark, som kirkegårdsleder Anton Dalgaard to gange om året får slået – og ellers ligger den og passer sig selv, sådan som det har været tilfældet gennem mange år.
På forslag fra Anton Dalgaard har menighedsrådet ved Brabrand Kirke nu ansøgt Aarhus Kommune om at få lov til at indhegne marken og udsætte kreaturer på området. En del af marken ligger i byzone, og Vand og Natur i Teknik og Miljø skal give dispensation, for at det kan ske.
”Det er et projekt, der har været i mine tanker i mange år. Da jeg startede ved Brabrand Kirke for cirka 10 år siden, slog vi selv græsset dernede, men der er sumpområder forskellige steder, og der blev ofte skabt farlige situationer, når vi sad fast med maskinerne på bakken,” fortæller Anton Dalgaard.
Nu ordnes klipningen af en robot-styret slåmaskine to gange om året, men Anton Dalgaard vurderer, at området naturmæssigt ville kunne få større værdi, hvis det blev afgræsset af kreaturer.
”Tidligere har vi bare ladet græsset blive liggende, og den ophobning af kvælstof gør ikke noget godt for området. Kreaturerne vil med deres afgræsning fjerne en masse kvælstof, og det vil sandsynligvis give bedre biodiversitet,” forklarer han.
Forperson for menighedsrådet, Lise Lotte Andersen, bakker planerne op og forklarer, at Brabrand Kirke er en del af initiativet Grøn Kirke:
”Derfor forsøger vi hele tiden at indtænke bæredygtighed og biodiversitet i alt hvad vi gør, og det vil projektet her bidrage til,” siger hun.
”Bare en dum græsflade”
Da menighedsrådet tog et møde med en biolog fra Natur og Miljø, mødte man begejstring for projektet. Faktisk var kommunens repræsentant så interesseret, at man har tilbudt kommunal finansiering af indhegningen. Ifølge Anton Dalgaard vurderede biologen, at området kan blive flot natur til gavn for hele Brabrand.
Landmand Morten Laursen, som har sat kreaturer ud flere andre steder langs Brabrand Sø, er klar til at levere de to drøvtyggere, der efter al sandsynlighed vil kunne holde græsbevoksningen nede på bakken. Og hvis de ikke kan klare opgaven, vil der kunne sættes yderligere kræfter ind på opgaven.
”I dag er det jo bare en dum græsflade. Græsset bliver hurtigt så langt, at ingen rigtig bruger det til noget, med mindre der er om vinteren falder sne, så bakken kan bruges til at kælke på. Ellers har den ikke rigtig nogen funktion,” siger Anton Dalgaard og tilføjer:
”Der er selvfølgelig nogle enkelte hundeluftere, som går igennem området, men de fleste bruger trampestien i kanten af området. Før kunne man tydeligere se, at der går en sti igennem området, men den er stille og roligt ved at forsvinde.”
Tre meter mellem stendige og hegn
Han og Lise Lotte Andersen lover, at trampestien, der i dag fører rundt om marken, fortsat vil gå uden for indhegningen. Heller ikke det meget populære opholdsområde med bænkene langs stendiget vil blive berørt af indhegningen.
De angiver en afstand på cirka tre meter fra stendiget til indhegningen. Også den eksisterende vandpost, som især hundelufterne har glæde af, vil blive placeret uden for indhegningen.
”Der er en passage cirka midt på marken, som nogle bruger, hvis området er tørt. Her vil der i begge ender blive placeret en klaplåge eller stente, man let kan kravle over. Morten Laursen, som leverer kreaturerne, lover, at de er helt ufarlige og vant til både mennesker og hunde, så det vil være uproblematisk at gå ind til dem,” siger Anton Dalgaard.
Kritiske høringssvar
Siden menighedsrådet i begyndelsen af marts 2024 indsendte ansøgningen om dispensation til dyrehold på området, har Teknik og Miljø informeret de nærmeste naboer om, at man har planer om at give dispensation til at udsætte kreaturer på arealet. Samtidig blev naboerne inviteret til at indsende et høringssvar.
Fristen udløb i fredags, og det fremgår af svarene, som Vores Brabrand har set flere af, at ikke alle naboer er enige i, at afgræsning af kreaturer på bakken er en god idé. Det kritiseres blandt andet, at kirken ikke i en tidligere fase har orienteret naboerne.
Kirkegårdsleder Anton Dalgaard og forperson for menighedsrådet Lise Lotte Andersen erkender, at det er gået stærkt med ansøgningen.
”Man skal jo starte et sted, og vi vurderede, at det var oplagt først at undersøge, om det overhovedet kunne lade sig gøre at få lov til at have kreaturer på arealet,” forklarer Anton Dalgaard, og Lise Lotte Andersen tilføjer:
”Uanset hvordan det hele ender, vil vi meget gerne gå i dialog med naboerne og finde den bedst mulige løsning. Vi har et stort ønske om at opretholde det gode naboskab.”
De understreger, at skråningen fortsat vil kunne fungere som kælkebakke om vinteren. Planen er, at der vil være dyr på arealet fra 1. maj til udgangen af oktober. Der vil blive lavet et led i hegnet, der kan åbnes om vinteren.