Når det kribler i kroppen på børnene for at komme en tur udendørs, rummer Brabrand masser af muligheder for at få rørt kroppen. Vores Brabrand sætter i samarbejde med Børnenes Aarhus fokus på kendte og ukendte steder, hvor børnefamilier kan få en god oplevelse sammen. Det ottende af i alt 10 forslag er legepladsen ved børnehaven på Hans Broges Vej 23.
Det er nok ikke alle der ved det, men rigtig mange børnehaver har adgang til deres legeplads uden for åbningstiden, bare man passer på tingene og rydder op efter sig. En af disse børnehaver er ”skovbørnehaven” på Hans Broges Vej 23, der er en del af boligområdet Hans Broges Parken. Børnehaven har inddraget en del af skovområdet og hegnet det ind, så man roligt kan slippe børnene fri.
Området er stort og giver mulighed for både klatrelege, fodbold, gemmeleg mm. Derudover ligger børnehaven i en højde, så der er en helt fantastisk udsigt udover Brabrand søen i horisonten.
Der er god mulighed for parkering tæt ved børnehaven. Legepladsen er åben i weekenderne, når børnehaven er lukket.
Om Brabrand i Børnehøjde
Brabrand er et skønt område, hvis den skal stå på udendørs eventyr, der er legepladser, sportsområder og skøn natur. Områderne findes og vi har gennem de sidste 2 år brugt tid på at udforske jeres dejlige Brabrand, hvorfor vi nu vil dele 10 hotspots i børnehøjde med jer. Hvem ved, måske gemmer der sig noget på listen, som du helt har overset i hverdagens rutiner.
Om Børnenes Aarhus
Børnenes Aarhus er et familiedrevet medie, der sætter fokus på oplevelser og nyheder for børnefamilier i Østjylland. Mediet er stiftet af forældrene Michael og Camilla i 2017 og er drevet på frivilligt plan. Du kan læse mere om Børnenes Aarhus her.
Læs mere på hjemmesiden eller på Facebook.
Læs også:
Brabrand i børnehøjde 1: Langdalen
Brabrand i Børnehøjde 2: Legepladsen ved Hans Broges Have
Brabrand i Børnehøjde 3: Legepladsen ved Væksthuset
Brabrand i børnehøjde 4: Legepladsen Beringsminde
Brabrand i børnehøjde 5: Legepladsen i Søparken
Brabrand i børnehøjde 6: Gellerup Skov
Brabrand i børnehøjde 7: Skovgaardsparken