Ejeren af den tidligere Jaka konservesfabrik, A. Enggaard A/S, ønsker at rive resterne af bygningen ned for at bygge nyt på grunden. Men det får virksomheden ikke umiddelbart opbakning til i Brabrand. På Brabrand-Årslev Fællesråds visionsdag tirsdag ønskede de fleste at bevare bygningen.
Da Aarhus Kommune i 2016 vedtog en lokalplan for fabriksområdet omkring den gamle konservesfabrik, der lukkede i 2008, blev det besluttet at den centrale fabriksbygning skulle bevares.
Nu, knap seks år senere, står resterne af bygningen stadig uberørt tilbage, mens der er bygget boliger rundt om den tidligere fabrik. Ejeren, entreprenørvirksomheden A. Enggaard A/S, har dog indsendt et projekt til Aarhus Kommune.
Kort fortalt beder A. Enggaard om at få lov til at rive bygningen ned for i stedet at bygge nyt på grunden. Man ønsker blandt andet at indrette ældreboliger i den nye bygning, hvor der også kan være lægehus m.m. samt fællesfaciliteter for beboerne i boligområdet langs Høiriisgårdsvej.
Teknik og Miljø, der skal behandle ansøgningen, vil dog ikke umiddelbart give A. Enggaard lov til at gå ud over lokalplanens rammer uden først at høre lokalområdet i form af Brabrand-Årslev Fællesråd.
Og her bliver svaret umiddelbart et nej! Da fællesrådet tirsdag aften på visionsdagen i kulturhuset Gasværket fortalte om planerne og bad om deltagernes synspunkter, var de fleste tilbagemeldinger kontante og klare:
Betonen ikke god nok længere
Den gamle Jaka-fabrik er en del af Brabrands nyere kulturhistorie og bør bevares – som minimum den markante facade med den buede tag-arkitektur ud mod Silkeborgvej.
”Jeg kunne rigtig godt tænke mig, at vi her i Brabrand står fast og siger: I har fanme´ lovet os, at I gør det her!”
Sådan lød en af kommentarerne fra en deltager, som kunne huske debatten, da lokalplanen for seks år siden blev lavet – blandt andet med dette indhold om fabriksbygningen:
Lokalplanen sikrer, at den eksisterende fabriksbygning kan ombygges og delvist nedrives, dog således at det overordnede volumen, herunder midtersektionens tøndehvælvsformede udtryk og sidegallerier med ovenlys, bevares som karakter.
”For mig at se har Enggaard totalt omgået det, der egentlig var meningen med lokalplanen. Nu har fabrikken fået lov til at ligge hen så længe – og så får Enggaard deres vilje. Bygningen var lagt ud til kultur og idræt og så videre. Og nu kommer der måske i stedet ældreboliger til nogle mennesker, som har rigtig mange penge,” sagde en anden af de fremmødte borgere.
Som oplæg til debatten fortalte Berit Secher og Per Falk Bredgaard om Enggaards planer, som de havde fået dem præsenteret på et møde hos virksomheden for nylig. De havde ikke fået lov til at vise tegninger af projektet.
”Vi fik den besked fra Enggaard, at Teknologisk Institut har været derude for at tage prøver af betonen. Og de siger, at betonen ikke er god nok til, at det kan betale sig at renovere bygningen. Det vil koste meget mere end hvis man river det ned og bygger noget nyt op, der er mere klimavenligt og med bæredygtige materialer,” fortalte fællesrådsmedlem Per Falk Bredgaard, som deltog i mødet hos A. Enggaard.
“Lad os få den revet ned”
Blandt de cirka 50-60 fremmødte borgere, mente en del, at det var urimelige betingelser at skulle tage stilling til et projekt, som man kun havde fået kortfattet beskrevet på anden hånd. Medlem af fællesrådet, Peter Nørskov, forsøgte at tydeliggøre afsættet for debatten:
”Køber vi Enggaards præmis, at betonen er så dårlig, så det hele må rives ned, og de kan bygge det, de gerne vil? Eller skal de leve op til den gældende lokalplan, hvor der er udstukket nogle retningslinjer for, hvor bevaringsværdig den her bygning er?”
Herfra bølgede debatten fem og tilbage med mange forskellige facetter og synspunkter. Flere lagde ikke skjul på, at de gerne så fabriksbygningen revet ned, blandt andre denne kommentar:
”Det vil være rigtig ærgerligt hvis man prøver at udskyde beslutningen igen. Enggaard er sikkert ligeglade og vil sikkert kunne lade bygningen stå i 10 år mere. Men det vil være ærgerligt for de beboere, der bor omkring bygningen, og alle os andre at skulle kigge på den skændsel. Måske skal der et tredje forslag til med vores ønsker bygget ind. Men under alle omstændigheder – lad os få den revet ned.”
En vigtig del af Brabrands kulturarv
Men gennemgående indeholdt de fleste indlæg i den lange og følelsesladede debat et ønske om at bevare fabriksbygningens grundlæggende arkitektoniske udtryk:
”Jeg synes, den bygning er en del af Brabrands kulturarv, og jeg mener, det er rigtig vigtigt at få den bevaret. Det er Enggaard, der har ladet den stå og forfalde mere og mere. Det er nok derfor, at betonen ikke er, som den skal være. De har en stor opgave i at få den gen-etableret så hurtigt som muligt,” lød det fra en anden deltager, som fortsatte:
”De kan sikkert tjene mange flere penge ved at lave deres eget projekt, men det er bare ikke det, der er i vores interesse. Og når de så re-etablerer fabrikken, kan alle vores gode ideer indeholdes i den nye bygning.”
Blandt andre Kim Bisgaard fra fællesrådets bestyrelse talte for at få indarbejdet nogle af lokalområdets ønsker i projektet ud fra en grundtanke om, at udviklere, som får lov til at bygge i Brabrand, også skal give noget tilbage til lokalområdet.
Nej til ønske om afstemning
Som afslutning på debatten ønskede fællesrådets formand Chresten H. Ibsen en afstemning om et ja eller nej til nedrivning. Men det protesterede en række mødedeltagere imod.
De mente, at udgangspunktet for en afstemning var for løst, og at fællesrådets bestyrelse måtte nøjes med de klare pejlemærker, der kom til udtryk i debatten.
”Du kan ikke være i tvivl om, hvad stemningen er. Det er så entydig en tilbagemelding der kommer. Og det er et helt ufuldstændigt grundlag at tage en afstemning på,” lød en kommentar.
Det accepterede bestyrelsen. Brabrand-Årslev Fællesråd må dog nu melde tilbage til Aarhus Kommune, at der ikke på mødet var stemning for en nedrivning af bygningen. Formand Chresten H. Ibsen konkluderede afslutningsvis:
”Jeg tror, at det her bliver en længere proces.”
En repræsentant for A. Enggaard, strategisk byudvikler Henning Winther, deltog i en del af mødet, men måtte gå før debatten om Jaka-fabrikken.
