Siden 2017 er tre boligblokke i Gellerup og Toveshøj blevet renoveret for samlet omkring 300 mio. kr. Resultatet bliver kritiseret af en række beboere, men Brabrand Boligforenings ledelse er overordnet tilfreds med resultatet. Direktør Keld Laursen kan dog godt forstå en del af kritikken.
I løbet af de kommende år skal samtlige lejligheder i Gellerup og Toveshøj renoveres. De 50 år gamle lejligheder er nedslidte, og samtidig er renoveringen et led i Aarhus Kommunes ønske om at skabe et mere attraktivt boligområde.
Som et pilotprojekt er de tre boligblokke B4 og B7 på Gudrunsvej og A17 på Edwin Rahrs Vej blevet renoveret, men flere beboere, Vores Brabrand har talt med, kritiserer, at de er flyttet tilbage til lejligheder, der var ufærdige, og at en del af arbejdet er dårligt udført.
”En del af kritikken er berettiget”
I Brabrand Boligforening kan direktør Keld Laursen og projektleder Svend Erik Johansen godt modtage en del af kritikken:
”Det er berettiget at sige, at vi skal være tydeligere med at sige, hvad det er, man vender tilbage til. Jeg tror, vi skal være bedre til at afstemme forventninger med beboerne. Jeg gør mig ingen illusioner om, at vi ikke vil få kritik. Men at vi får mindre berettiget kritik. Deri ligger, at jeg synes, noget af kritikken her er berettiget,” siger Keld Laursen. Han understreger dog, at Brabrand Boligforening ikke har fået ”voldsomt mange klager”.
”Det er mit indtryk, at mange har været tilfredse med deres nyrenoverede lejligheder. Vi syner samtlige lejligheder, og det er mit indtryk, at det udførte arbejde har været i en fin kvalitet”, siger han.
Projektleder Svend Erik Johansen viser eksempler på lejligheder, der før renoveringen var i en meget dårlig stand og bemærker, at renoveringen for stort set alle beboere giver bedre lejligheder, end de forlod.
”Der hvor jeg føler mig stødt, er når man siger, at den kvalitet man er kommet hjem til på gulve og andre overflader ikke i orden. Det synes jeg er urimeligt”, siger han.
For hurtig tilbageflytning
En del af beboernes kritik har været, at de har oplevet at flytte tilbage til boliger, der ikke var helt færdige. Den kritik kan Keld Laursen delvist godt forstå:
”Generelt vil jeg sige, at det er gået godt med B7, mens vi har haft nogle udfordringer i B4, hvor beboerne flyttede tilbage til noget, der ikke var helt færdigt. Der burde vi nok have ventet en måned. Det er en erfaring vi har fået, og som vi vil lære af”, siger han.
Han forklarer, at det i høj grad handler om økonomi. Længere tids genhusning betyder tab af lejeindtægter, og det beløb gør så indhug i det beløb, der er afsat til renoveringen – og påvirker dermed kvaliteten.
Omfattende nedrivninger og renoveringer
De tre renoverede boligblokke har givet Brabrand Boligforening de første erfaringer, inden i tusindvis af lejligheder skal renoveres de kommende 6-8 år. Foruden de fleste lejligheder i Gellerupparken og Toveshøj gælder det Hans Borges Parken og Søvangen.
Forude venter også den næste store helhedsplan hvor først Gellerupparken og siden Toveshøj skal gennem endnu en stor forandringsproces:
- Syv boligblokke svarende til 600 boliger i Gellerup skal rives ned
- 1166 tilbageværende boliger skal renoveres
- Der skal opføres nye privatejede boliger, en ny skole, og det allerede planlagte Sports- og Kulturcampus bliver opført
I følge byrådets beslutning skal nedrivninger og renoveringer i Gellerup gennemføres de kommende fem år og være afsluttet i 2024, mens renoveringer og nedrivninger i Toveshøj gennemføres fra 2024 til 2028.
Under bagatelgrænsen
Svend Erik Johansen og Keld Laursen undrer sig over en del af kritikken, og betegner det som under bagatelgrænsen, når det for eksempel kritiseres, at toiletholderen sidder forkert, eller at der ikke er afløb på gæstetoilettet.
”Jeg synes, at nogle af de her mennesker leder lidt efter hullerne i osten, men selvfølgelig er det afgørende, hvordan folk oplever det. Vi har generelt flere henvendelser fra beboerne end de fleste andre boligforeninger og skal bruge mere tid på vejledning. Måske skal vi være endnu mere omhyggelige med at forklare…”
Som eksempel nævner han, at årsagen til at der ikke må bores ting op på væggene i badeværelset er, at installationerne sidder lige på den anden side væggene. Det er helt almindeligt, understreger han.
”Nogle ting kan vi ikke ændre på, og for eksempel er det standard, at der ikke er greb på ydersiden af altandøre. Men hvis der er åbenlyse fejl og mangler, så gør vi alt, hvad vi kan for at udbedre dem hurtigst muligt.”
Svært at ændre midt i processen
Keld Laursen og Svend Erik Johansen forklarer, at de jo er ansat for at varetage beboerorganisationens interesser og skal indrette lejligheder for dem der bor der nu – men at de også skal også sikre, at lejlighederne kan udlejes om 20-30 år. Og så har Aarhus Kommune også haft nogle krav, blandt andet til arkitekturen.”
”Vi skal være meget omhyggelige med at forklare tidligt i forløbet, hvad beboerne kan forvente at flytte tilbage til, og hvad der findes af valgmuligheder. Det er ikke det samme, som at sige at alle ønsker kan imødekommes. Men så kan vi lukke det tidligt i forløbet. Det har jeg som helt overordnet læring.”
Svend Erik Johansen tilføjer, at det er vigtigt, at beboerne er opmærksomme på, at det er svært at ændre beslutninger inde midt byggeprocessen.
”Når processen er startet, er råderummet begrænset. Økonomistyringen betyder også, at der er nogle bindinger.”
Gode intentioner
Keld Laursen understreger, at det netop har været et pilotprojekt med mulighed for at afprøve ideer og løsninger.
”Vi har lært en masse undervejs. Der er begået fejl, men vi har også set nogle virkelig gode intentioner.”
Han fremhæver blandt andet de ydre forandringer og udtrykker stor tilfredshed med resultatet af renoveringen af både B4 og B7:
”Jeg er utrolig godt tilfreds med, at vi stod fast på en facadearkitektur, der respekterer arkitekt Knud Blach Petersens tanker fra 1960´erne. Man kan jo altid diskutere, hvor meget man udvendigt skal kunne se forandringerne, men jeg tror at vi på den lange bane vil være glade for at være tro mod den eksisterende arkitektur.”
”Jeg synes især, at den måde man ankommer til blokken på er blevet forbedret. Før kiggede man ind på kælderen, når man ankom. Nu er boligerne ført ned i stuehøjde, hvilket giver en bedre kantzone. Det synes jeg er et rigtig godt greb, som jeg håber, vi får videreført”.
Læs også:
Gellerup-beboere utilfredse med sjusket renovering
