Det er lidt ligesom at gå på eventyr. Her er der bare nogen, som har planlagt overraskelserne som små godbidder undervejs. Der er noget for alle sanser og masser at undres over på de 1800 meter vandrerute, Naturstyrelsen netop har færdiggjort ind gennem True Skov.
True Skov er ved at blive voksen, og man kan nu få skov-oplevelser under trækronerne, der normalt forbindes med gamle skove. Naturstyrelsen har netop anlagt 1800 meter sti beregnet til vandring, mens ryttere og cyklister må finde andre steder at boltre sig i et cirka 700 hektar store naturområde.
Stien slynger sig af sted forbi små lysninger og fugtige lavninger, hvor man lige stopper op og tænker ”Hov, hvad var det?”
Vi går gennem mørk bøgeskov, hvor træernes kroner sørger for, at kun en smule dagslys trænger igennem. Lidt senere skifter stemningen fuldstændig i den langt mere varierede egeskov, hvor lyset pludselig trænger igennem og giver gode betingelser for hassel, naur og andre arter i underskoven.
Rundt om det næste hjørne venter nye overraskelser. Pludselig skifter skoven igen karakter, i takt med at vi også kommer gennem nåleskov og områder med cypres og ask.
Det er en eksplosion af stimuli til alle sanser. Her sker virkelig noget, og du kan se, høre og lugte det.
”Der er så mange sanseindtryk, og de kommer så tæt på dig, fordi skoven så at sige omfavner dig i alle plan. Masser af forskning viser, at de såkaldt perifere stimula bidrager til en helt særlig helhedsoplevelse. Det er nok derfor, man anbefaler folk at gå en tur i skoven, hvis de er stressede eller kede af det,” siger projektleder Anders Busse Nielsen, som sammen med sine kolleger i Naturstyrelsen har stået for at anlægge Bærsporet.
Sjov dag på arbejde
Selvom de ældste træer blev plantet så sent som i 1997, udgør de nu tilsammen en ”rigtig” skov, hvor kronerne lukker sig sammen over hovedet på dig, og du får den dér helt særlige rumlige fornemmelse.
”Vi vil gerne føre folk væk fra de store sti-systemer og ind gennem skoven. Herinde får man virkelig fornemmelsen af at være i selve skoven. Man træder ind i et rum, hvor træernes kroner danner et grønt loft hen over hovedet. Hvis det rusker og regner, er det stadig dejligt at gå herinde.”
Vi passerer sumphuller, hvor de fleste træer har måttet give op – og lidt senere kommer vi forbi en overpløjet gravhøj, hvor skovjordbærrene nu har taget over.
Anders Busse Nielsen lægger ikke skjul på, at det var en af de rigtig sjove dage på arbejde, da han sammen med kollegerne i Naturstyrelsen travede rundt i True Skov og fandt alle de specielle steder, der kan give de besøgende gode oplevelser.
Kæmpetræer var hurtigt ude af starthullerne
”Den dér, den er sjov…”
Man kan tydeligt mærke begejstringen hos Anders Busse Nielsen, når vi stopper, og han peger og fortæller om historien bag de meget varierede små områder, de besøgende nu selv kan gå på opdagelse i.
”Vi fandt en masse forskellige karakteristika på de her 1800 meter, og har så arbejdet på at forbinde de små perler, der ligger herinde. Bærsporet er snoren der binder alle de små oplevelser sammen.”
Pludselig åbner skoven sig til et langt kig ned mod en kæmpestor poppel, der rejser sig stor og mægtig 50 meter væk. Poplerne har været hurtigt ude af starthullerne og er langt større og bredere end de jævnaldrende bøge- og egetræer. Anders Busse Nielsen kalder dem amme-træer, der hurtigt har vokset sig store og er med til at beskytte de træer, der ikke skyder helt så hurtigt i vejret.
”Vi har ladet nogle af dem stå som en del af fortællingen om skoven. Bøgen skal bruge 100 år om at nå den størrelse, poplerne har nu. Til gengæld er poplen ved at være færdig om 80 år.”
Undervejs passerer vi en stor lysning omkranset af hegn fyldt med grene og blade. Området vil blive et oplagt samlingssted for skoleklasser og andre grupper af børn. Og lysningen ligger som en indgang til det, der kaldes Hulebyen, hvor kunstner Bent Vinkler er i fuld gang med at skabe de første bygningsværker af skovens materiale.
”Vi har lavet noget nyt!”
Selve stien er nænsomt lavet i 1,5 meters bredde, og er forbeholdt folk til fods. Hyppig skiltning viser, at der er adgang forbudt for ridende og cyklende.
“Stien er anlagt som en pude af grus ovenpå skovbunden. Selvom gruset er komprimeret, er skovbunden flere steder så blød, at stien ikke kan holde til ryttere og cyklister. Den er simpelthen for blød. Stiller man cyklen fra sig eller lader hesten blive hjemme er der til gengæld mulighed for at åbne sanserne uden at skulle holde øje med, om nogen kommer i høj hastighed,” siger Anders Busse Nielsen.
”Vi har allerede fået kritiske henvendelser, hvortil vi forklarer, at vi ikke har taget noget fra jer, vi har lavet noget nyt!”
Samarbejde med snapselauget Aros
Stien er døbt Bærsporet af en grund, og allerede i dette efterår har der været skovjordbær, kirsebær, mirabeller og hyld at plukke – plus de meget bitre slåenbær, som skal have frost, før de kan spises.
På grund af de varierende jordbundsforhold er der basis for en stor mangfoldighed af planter, afhængig af og der er sol eller skygge, fugtigt eller tørt.
”Alt hvad der blomstrer og bærer frugter har brug for noget sol. Derfor vil vi primært plante bærbuske og urter i lysningerne, hvor solen kan trænge igennem. Solbær, ribs og stikkelsbær for eksempel – det er planter, der naturligt har vokset i skovbrynet og i lysåbne skove, som vi gennem generationer har forædlet til gode haveplanter. Langs bærsporet er det oplagt at plante gamle sorter og måske kan vi få fat i individer, der ikke er forædlede.”
Desuden har Naturstyrelsen planer om at indgå et samarbejde med snapse-lauget Aros om at sørge for de helt rigtige snapse-egnede urter og planter langs bærsporet. Her vil snapse-folket om nogle år kunne samle bær og urter til forskellige typer snaps.
Sådan finder du Bærsporet: Hvis du kommer i bil eller på cykel fra Aarhus/Brabrand, er det lettest at parkere på den nordligste p-plads på Espenhøjvej – på højre side lige før du kommer til True. Gå østpå ad det åbne spor under højspændingsledningerne. Når du når bunden af bakken, starter Bærsporet i skoven på højre side.
