Der er stadig alt for meget affald langs Brabrandstien. Den 32-årige kunstner Sissel Elisabeth Pedersen samlede for et stykke tid siden to store sække med skrald langs stien – og den mindst ildelugtende del af affaldet er blevet en del af en installation, der udstilles på Gasværket i denne uge.
Cigaretskodder, plasticposer, sodavandsdåser og en gammel udtjent fodbold. Det er nogle af de ting, der indgår i den installation, Sissel Elisabeth Pedersen har skabt til kunstudstillingen ”…ud i det blå” på Gasværket under Brabrand Kulturuge.
Det er alt sammen affald fundet langs Brabrand Sø, da Sissel Elisabeth Pedersen gik en tur sammen med en veninde. I løbet af kort tid fyldte de et par store sække fyldt med skrald.
”Jeg blev så frustreret og irriteret over, at der lå så meget skrald. Hvis jeg selv er på cykeltur og ser affald, så irriterer det mine øjne, og fjerner jeg det. Men det blev bare ved med at dukke op. Så tænkte jeg: Et eller andet fornuftigt må jeg da kunne bruge det til. Jeg laver da et værk af det,” fortæller hun.
Hermed var ideen til hendes livs første installation skabt. Hun er uddannet på Aarhus Kunstakademi og arbejder nu hovedsagelig med foto-gravyr og grafik hos Jydsk Grafisk Værksted på Engdalsvej.
Du kan se installationen på Gasværket, hvor den er en del af udstillingen ”…ud i det blå” under Brabrand Kulturuge.
Lægger op til diskussion
En del af affaldet indgår sammen med knogler, blade fra kirkegårds-beplantning og trykte fodspor i installationen på gulvet – hvor du også kan møde skiltet med ordene: ”Hvor langt kan du gå før du ser det næste stykke affald”. Og den ender med en overraskende effekt, der springer ud af et par vandrestøvler for enden af værket.
I virkeligheden er det bogstaverne på skiltet, hun er mest stolt af:
”Jeg er ordblind, så det er meget spøjst at skrive ting, når du ikke aner, hvad det er, du skriver. Det har været det sværeste for mig,” siger hun.
Med kunstværket stiller hun spørgsmålstegn ved, hvem vi egentlig begraver i de store mængder affald.
”Uanset hvor langt du går, så bliver der ved med at ligge affald. På et tidspunkt vil vi enten begrave os selv i det, eller naturen finder sin egen vej og begynder selv at komme frem igen,” mener hun.
”Jeg er klar over, at det her værk lægger op til en diskussion. Og det er faktisk lidt svært for mig, for jeg er ikke så vild med at gå i diskussion med folk.”
De fleste kommentarer, hun fik i løbet af udstillingens åbningsdag i lørdags, var dog positive.
”En enkelt besøgende spurgte dog, om værket er kunst. Men min holdning er, at det er diskussionen, der er kunsten.”
