En række grundejere syd for Skibbyvej er gået sammen om et oplæg til, hvordan engene ned mod Årslev Engsø i de kommende år kan bebygges. Men oplægget er ude af trit med rigtig mange menneskers ønsker om at bevare oplevelsen af uberørt natur ved engsøen, mener Kim Bisgaard, som er rådgiver for Årslev Fælled-projektet.
Et oplæg fra LYTT Architecture til Aarhus Kommune har siden fredag skabt stor debat i Årslev og Brabrand, efter at Vores Brabrand kunne fortælle, at grundejerne bag forslaget ønsker ganske omfattende byggeri på engene ned mod Årslev Engsø.
Ikke alene indeholder forslaget byggeri længere ned mod engsøen, end mange havde forestillet sig. Der er derudover i oplægget indtegnet opførelse af lejlighedsbyggeri i helt op til fem etager.
En af dem, der har reageret på udmeldingerne, er Kim Bisgaard, som selv bor på Skibbyvej, men ikke selv er med i den gruppe af grundejere bag forslaget. Han er desuden talsmand og konsulent for endnu et projekt i området, Årslev Fælled, der tænkes skabt på markerne på den anden side af Skibbyvej, op mod Silkeborgvej.
”Det kunne være rart at se et bearbejdet oplæg fra gruppen og LYTT, som tydeligere viser, hvordan de vil bidrage til Årslev og oplevelsen af området. Med deres første udkast foreslås 5-etagers huse og massiv bebyggelse i dét rekreative område, som århusianerne i 2020 sagde, de holdt mest af. Hvis man vil udvikle, bør man jo også give noget tilbage,” siger han.
Et følsomt område
Han mener, at kommunen bør lytte til de mange høringssvar, der drejede sig om netop dette, da Aarhus Kommune sidste år bad om tilbagemeldinger på det første udkast til en helhedsplan.
”Svarene viste, at store grupper af folk og interesseorganisationer ønsker, at man er påpasselig med udviklingen syd for Skibbyvej og ned mod søen. Særligt området omkring Engsøen har en unik karakter og værdi, som jo er et gode for alle i Årslev og store dele af beboerne i hele Aarhus og omegn.”
”Skibbyvej kan naturligvis godt klare nye boliger, og der er en fin historie om husmandssteder og drivhuse langs vejen at tage fat i. Men vi har fra starten sagt, at det giver bedst mening, at fortætte byggeriet langs Skibbyvej, hvor landsbyen jo forløber i forvejen. Hvor langt der så skal bygges ned i arealet kan diskuteres, men man bør være varsom, da det er et følsomt område.”
Støjplaget pløjemark nord for Skibbyvej
Kim Bisgaard udtrykker forståelse for, at grundejerne ønsker at skabe udvikling på deres arealer, men han peger på nødvendigheden af at finde en balance i forhold til naturen, sådan at den særlige oplevelse af uberørt natur kan bevares.
Han erkender, at man kan skyde Årslev Fælled-projektet i skoene, at her netop foreslås omfattende byggeri af både boliger og erhvervsvirksomheder. Men han understreger, at det vil ske nord for Skibbyvej og op til Silkeborgvej.
”Området op mod Silkeborgvej, hvor vi planlægger, at Årslev Fælled skal ligge, er ikke så følsomt et område. Det er lige nu en pløjemark, der grænser op til et af Aarhus’ største industrikvarterer, det er støjplaget og overskåret af højspændingsledninger.”
”Det er et landbrugsområde nu, og vi vil bruge mange penge på at genoprette naturen her, mindske støjgener fra E45, skabe nye og bedre rammer og faciliteter, som kommer hele Årslev til gode. Vi vil højne biodiversiteten i området, vi laver synlige vandhåndteringsløsninger og tænker i forbindelser og fællesskaber i hele Årslev.”
”Vores plan er netop at give noget tilbage til Årslev: Vi har hele tiden brugt en fortælling om, at vi med Årslev Fælled-projektet vil trække naturen fra engsøområdet med op i Årslev by. Nu kommer der så nogen og foreslår at trække byen ned til engsøen og foreslår 5-etagers punkthuse i Ådalen; det reagerer vi naturligvis på.” siger han.
I de mange høringssvar var der forslag om en afstand til Skibbyvej på 70-100 meter. Det synes Kim Bisgaard lyder som et godt forslag.
Vandets vej
”I Årslev Fælled har vi således brugt fem år på at gøre os tanker om, hvilken form for udvikling, der passer til naturen ved Årslev, og vi har undervejs haft en tæt dialog med forskellige myndigheder, Moesgård Museum, interessegrupper og mange andre. Jeg ser ikke, at oplægget fra LYTT forholder sig særlig dybtgående til de overvejelser.”
”Aarhus er på vej til at blive en by med 500.000 indbyggere. Og med fortætning hele vejen ud til bygrænsen får vi endnu større behov for de store, grønne åndehuller. Og Årslev Engsø-området er ikke bare et grønt åndehul for flere hundrede tusinde mennesker årligt, det er også byens historiske træk, hvor livet opstod med vandets vej.”
”Blandt andet derfor har vi også gjort det til et af hovedprincipperne i Årslev Fælled på vores arealer mellem Skibbyvej og Silkeborgvej: Nemlig vandets vej. Vi har ladet vandet vise vejen, og udvikler med vandets naturlige forløb som vores rettesnor. Det gør vi, da vores hovedprincip for Årslev Fælled er naturbaserede løsninger, fællesskab og bæredygtighed.
I oplægget fra LYTT Architecture er der også indtegnet en række nye boliger nord for Skibbyvej på Årslev Fælleds arealer. Men Kim Bisgaard understreger, at det ikke har noget med Årslev Fælled at gøre.
”Det er to separate projekter, og Lytt har ikke spurgt om eller fået tilsagn til at tegne bygninger på vores areal nord for Skibbyvej. Vi hilser et samarbejde om boligtyper og landsbyliv på hver sin side langs Skibbyvej velkommen, men deres illustration viser altså ikke Årslev Fælleds boliger og idéer.”
