Bedre materiel og flere data ude fra vejene har gjort det muligt for Aarhus Kommunes Vintertjeneste at spare kraftigt på mængden af salt. Vores Brabrand har været på besøg hos Vintertjenesten på Edwin Rahrs Vej.
Hvor svært kan det egentlig være at strø salt ud på veje og cykelstier? Det er i virkeligheden en vanskelig balancegang mellem på den ene side trafiksikkerheden og på den anden side økonomi og miljø: Hvor lidt salt behøver man overhovedet at sprede ud i naturen?
Et besøg hos Aarhus Kommunes vintertjeneste, Edwin Rahrs Vej 64, gav et fascinerende indblik i de omfattende mængder af data, vejfolkene nu råder over, og som har hjulpet med at halvere mængden af salt, der drysses ud over byens veje og cykelstier.
En lokal borger, Kaj Ingvorsen, J.P. Larsens Vej, havde stillet en række spørgsmål til saltningen af vejene i Brabrand-området, og ingeniør Jens Bruun Jensen, Aarhus Kommunes Vintertjeneste, svarede med en invitation til at komme forbi og drøfte forslag og muligheder.
Vores Brabrand fik lov til at deltage i besøget hos Entreprenørenheden på Edwin Rahrs Vej 64, hvor 170 medarbejdere har deres daglige gang, og hvor vinter-materiellet står klar til at rykke ud, når vintervejret tager over.
Gode løsninger for miljøet må godt koste lidt ekstra
Den digitale tidsalder har blandt andet gjort det muligt for vintertjenestens folk at hente masser af data fra de enkelte saltspredere ude på vejene, og hvis der over en strækning bliver spredt mere salt, går der en besked tilbage til chaufføren om at justere saltsprederen, fortæller Tenna Olsen, leder af Entreprenørenheden.
Den nye teknik kombineret med indførelse af mere moderne saltspredere har i de senere år ført til besparelser på mængden af salt. Hvor man tidligere spredte 20 gram salt pr. kvadratmeter, er forbruget nu kun det halve.
”Især de små spredere, man spænder efter traktoren, kan være utroligt svære at indstille. Det er ikke chaufføren, den er gal med – men udstyret. Vi skal nok have de efterløbere udfaset over de kommende år,” siger Jens Bruun Jensen.
Blandt andet hjælper gps-styring af spredningen med at begrænse mængden af salt. For eksempel kan sprederen automatisk udvide saltningen til højre side, når en buslomme passeres. Det betyder, at der ikke spildes salt ved en ekstra gang saltning dér.
”Vi tænker meget på miljøet og prøver hele tiden, om vi kan reducere brugen af salt. Det må godt koste lidt mere, hvis en løsning er bedre for miljøet,” forklarer Finn Skov Nielsen, som er projektleder i Vintertjenesten.
”Der er dog én vigtig overligger for os, og det er lovgivningen om trafiksikkerhed”, understreger Tenna Olsen.
”Vi har jo faktisk haft uheldige episoder, hvor der er sket alvorlige trafikuheld på veje, vi har nedklassificeret. Så vi forsøger virkelig at vurdere det grundigt”.
Sensorer sender data fra vejene
Når temperaturen ser ud til at kunne bevæge sig under 5 graders varme, stiger beredskabet på Edwin Rahrs Vej 64. Vejrudsigten bliver studereret nøje, og de forskellige prognoser bliver ofte fulgt op af opkald til meteorologer for at afklare prognosens sandsynlighed.
”Vi kalder vognmændene ud på en forventning om, at det vil være glat senere på morgenen. Men ofte bliver det først rigtig glat, når solen står op,” siger Jens Bruun Jensen.
Kl. 2.00 bliver de første biler kaldt ud og begynder at salte de store veje. Chaufførerne kan samtidig levere opdateret information om vejrsituationen. Skal de næste hold biler sendes ud og gå i gang med de mindre veje?
Desuden har vejfolkene nu også nogle steder sensorer, der giver meldinger om vejtemperatur, luftfugtighed og evt. restsalt på vejen.
”Jeg tror, vi i fremtiden vil kunne få endnu mere præcise data fra målestationer, sådan at vi vil kunne kalde enkelte veje ud. Men der går nok en del år endnu,” siger Tenna Olsen.
Vejene inddelt i klasser
Når Vintertjenestens folk sender folk ud for at salte, sker det ud fra en forudbestemt plan, hvor kommunens veje er klassificeret efter, hvor mange biler der kører på dem, og om der kører busser og andre forhold, der kræver saltning.
”De klassificeringer bliver revurderet hele tiden. Men klasserne er godkendt af byrådet, og politiet er også inde over, så det er en proces, der tager noget tid,” forklarer Tenna Olsen.
De mindre veje, der er grupperet i klasse 3, vil kun sjældent få besøg af saltsprederen. Først når sneen og frosten har bidt sig fast over tre sammenhængende døgn, bliver der saltet på de mindre veje.
Brug appen Borgertip
De allerfleste henvendelser kommer fra borgere, som mener, at der saltes for lidt. Langt færre henvender sig for at begrænse mængden af salt på vejene.
”Vi vil meget gerne høre fra jer borgere, hvis I kan pege på områder, hvor vi enten salter for meget eller for lidt. Det enkleste er at bruge appen Borgertip. Så er det let for os at gå videre med problemet”, siger Tenna Olsen.
På Vintertjenestens hjemmeside kan man få et overblik over de fire forskellige klasser, Aarhus Kommune har inddelt vejene i. Og på trafikken.dk kan man se helt aktuelle meldinger om glatte veje, grusning osv.
