Der var onsdag aften stort flertal i Aarhus Byråd for nedrivning af seks boligblokke i Gellerup. Samtidig afviste flertallet et forslag om undersøge muligheden for at udskyde nedrivningerne og leje lejlighederne ud til ukrainske flygtninge.
Et utraditionelt partnerskab mellem Venstre, Enhedslisten og Nye Borgerlige argumenterede onsdag aften længe og ihærdigt for at udskyde nedrivningen af seks boligblokke og i stedet stille lejlighederne til rådighed for ukrainske flygtninge.
”Det er ikke mit største ønske at skulle sende flygtninge til Gellerup, men vi beder bare om at undersøge muligheden for midlertidigt at kunne huse ukrainske flygtninge. Det er gode midlertidige boliger, der i langt højere grad end de idrætshaller, der hurtigt kan blive alternativet, kan skabe trygge rammer,” sagde Henrik Arens fra Nye Borgerlige.
Han afviste, at det vil betyde, at boligblokkene skal fredes. Men han mente, at Aarhus Kommune vil få brug for boligerne, når op mod 6000 ukrainere i de kommende måneder ventes at komme til Aarhus.
Enhedslistens Solveig Munk var også tilhænger af forslaget, men af en anden grund end Henrik Arens. Når nedrivningerne sættes i bero, får byrådet lejlighed til at tænke sig om og få stoppet nedrivningerne helt, lød hendes argumentation.
Samtidig vil en udlejning af de nedrivningstruede lejligheder gøre det muligt for Brabrand Boligforening at minimere det huslejetab, som fraflytningerne nu skaber, vurderede hun.
Ønske om større spredning
Den lange debat bragte til sidst borgmester Jacob Bundsgaard på banen. Han mente, at Aarhus Kommune ”på den korte bane” kan huse knap 2500 flygtninge. Desuden vurderede han, at der i den store almene sektor kan skabes plads yderligere et stort antal flygtninge.
Samtidig mente han, at det var en dårlig idé at bremse lokalplanen:
”Der er et stort behov for omdannelse i området, og med en udskydelse risikerer nogle parter at få ødelagt deres tidsplan,” sagde Bundsgaard.
Han henviste blandt andet til byggeriet af den kommende nye skole, der efter planen skal stå færdig i 2025. Bare få måneders forsinkelse vil gør det umuligt, at skolen kan tages i brug som planlagt, vurderede han.
”Jeg vil i øvrigt gerne kvittere Brabrand Boligforening for, at de gerne vil huse ukrainske flygtninge i nogle af deres andre lejligheder. Det må vi se på, hvis det bliver nødvendigt. Efter min mening er det ikke den bedste løsning. Jeg ser hellere en større spredning af flygtningen ud i hele kommunen,” sagde han.
Som nævnt var der altså ikke flertal for at undersøge muligheden for at udskyde nedrivningerne. Lokalplanen, der skal gøre nedrivningerne mulig, bliver nu sendt ud i offentlig høring.
Den omfatter i øvrigt kun seks af de syv blokke, der skal rives ned. Den syvende er omfattet af en tidligere vedtaget lokalplan for Sports- og Kulturcampus.
Enhedslisten bad om at få tilføjet en mindretals-udtalelse om, at partiet principielt mener, at Aarhus Kommune skal sætte lokalplanen i ro, så længe der i retssystemet kører en sag om lovligheden af helhedsplanen, der ligger til grund for ønsket om nedrivninger.
”Enhedslisten frygter, at det kan være ansvarspådragende, hvis byrådet skulle ende med at vedtage en lokalplan med dette indhold, såfremt domstolene skulle erklære helhedsplanen som værende i strid med de europæiske menneskerettighedskonventioner,” skriver partiet.
