Vi skal vænne os af med at se Gellerup som en ghetto og begynde at se Brabrand og Gellerup som en helhed, der samlet set har enormt potentiale. Bydelen kommer til at udvikle sig kolossalt de kommende 10 år, vurderer projektleder Jens Skinnebach, A. Enggaard A/S.
Der graves og bygges som aldrig før, især i Gellerup, men også andre steder i Brabrand. Og der står A. Enggaard A/S på nogle af de største projekter. Først og fremmest på Tulipgrunden, men også kæmpeprojektet ”Helheden” på hjørnegrunden ved Ringvejen og Edwin Rahrs Vej står der Enggaard på. Dertil kommer Aarhus Kommunes nye kontorhus samt flere andre byggerier i Gellerup.
Vores Brabrand har talt med projektleder Jens Skinnebach, A. Enggaard A/S, om de mange projekter i Brabrand-området.
”Først vil jeg sige, at jeg tror, man skal vænne sig af med at se Gellerup-området som en ghetto. I Enggaard ser vi Brabrand og Gellerup som et hele, der samlet set er et rigtig spændende område at investere i,” siger Jens Skinnebach.
”Jeg tror, Brabrand får et kolossalt løft de næste 10 år. Det er rekreativt et meget attraktivt område, der samtidig, når det gælder infrastruktur, ligger rigtig godt – med kun fire kilometer ind til centrum og med let adgang til bl.a. erhvervsområderne i Skejby og sydbyen.”
Han oplever, at den indre by i Aarhus vokser og nu er rykket ud til ringgaden. Byen kommer tættere og tættere på Brabrand – eller omvendt.
”Brabrand har også den fordel, at bydelen ligger op ad den smukkeste natur, man kan forestille sig. Tæt på Brabrand Sø og Årslev Engsø, og hele ådalen. Og der er en enorm højdeforskel, hvor man kan se ud over landskabet. Jeg stod en dag og kiggede ud fra toppen af den nye kommunale bygning i Gellerup. Derfra kan man virkelig se den grønne kile, der skærer sig ind mod centrum af Aarhus.”
Ny bydel med stor diversitet
Blandt andet via købet af Tulip-grunden kommer A. Enggaard til at sætte sit præg på byudviklingen de kommende år. På grunden, hvor Jaka og senere Tulip indtil 2008 drev pålægsfabrik, er opførelsen af cirka 350 boliger nu så småt gået i gang. Selve fabriksbygningen skal bevares og er tænkt renoveret og indrettet til en række forskellige aktiviteter for områdets og hele bydelens beboere.
”Vi så et stort potentiale i at transformere det tidligere industriområde til en ny bydel. Området har jo en meget fin beliggenhed på en dejlig skråning og med let adgang til motorvejen og til offentlig transport.”
Det bliver et meget blandet boligområde, hvor der ud over ejerboliger vil blive boliger udlejet af PKA. For at skabe den komplette bydel med stor diversitet har Enggaard også truffet aftale med Lejerbo, som vil udleje lejligheder.
Udvikling af byliv er blevet en vigtig del af større boligprojekter
I en ejendom på hjørnet af Truevej og Høiriisgaardsvej er indrettet bylivskontor, hvor arkitekter og andre fagfolk i øjeblikket er ved at samle og udvikle ideer til, hvordan den tidligere fabriksbygning kan anvendes til glæde for bydelens borgere.
Jens Skinnebach forklarer investeringen i bylivsprojektet med, at det i dag ikke er nok, at boliger har en god beliggenhed. Der skal lige rundt om hjørnet være byliv og aktiviteter, som folk har lyst til at opsøge og deltage i.
”Når vi ser på, hvordan vi kan udvikle sådan et område, så ved vi, at vi også er nødt til at skabe et byliv, hvor det er et rart at opholde sig. Det er ikke længere nok bare at opføre huse og boligkvarterer, der rent geografisk ligger rigtigt. Vi er nødt til at forsøge at indtænke, hvordan det kan blive et attraktivt område for mennesker at leve i.”
Han regner med, at der ud af bylivskontorets arbejde kommer en række gode ideer til, hvordan den gamle fabrik kan være med til at skabe værdi for de mennesker, der bosætter sig i det nye boligkvarter – og for Brabrand som sådan.
”Når vi går ind med investeringer som i Brabrand, så foretrækker vi at gøre det med nogle store projekter, hvor vi kan gør en forskel. Hvis det bare handlede om 5-8 huse, kunne vi ikke præge bydelen på samme måde. Vi gør det på vores måde, og vi gør det ansvarligt – og det er vores mål at vi med vores investering også giver noget til byen.”
Helheden på vej i Gellerup
Enggaard var den første private investor, der indgik aftaler om byggeri i Gellerup, efter at Helhedsplanen i 2007 blev vedtaget.
”Vi begyndte at interessere os for Gellerup, da vi så den meget ambitiøse helhedsplan. Og da vi så, at den faktisk blev realiseret, trådte vi i operationelt mode. Vi er jo kommercielle – ingen tvivl om det – men vi vil også godt være med til at sætte vores præg på den del af byen med de værdier og holdninger vi har,” siger Jens Skinnebach.
Enggaard ejer blandt andet en 600.000 kvadratmeter grund ud til Ringvejen, lige syd for Edwin Rahrs Vej. Her planlægger selskabet at opføre boliger og erhvervsbyggeri samt bl.a. også et hotel. Projektet kaldes internt i virksomheden for ”Helheden”, fordi det omfatter så mange forskellige elementer.
”Ved at købe et stykke jord og lave boliger til lidt mere ressourcestærke tager vi et medansvar for at løse problemerne i det, vi fejlagtigt kalder ghettoer. Vi vil i det hele taget gerne bidrage med støtte i området, hvor vi kan. Om det så er hjælp til lokale iværksættere eller sponsorere den lokale fodboldklub. Private virksomheder kan gå ind og støtte initiativer, det offentlige har sværere ved.”
Bygger lave boliger mellem blokkene i Gellerup
Enggaard står desuden for opførelse af den kommunale kontorbygning, der nærmer sig færdiggørelse på hjørnet af Edwin Rahrs Vej og Karen Blixens Boulevard. Her kommer op mod 1000 ansatte i Aarhus Kommune til at have deres arbejdsplads. Aftalen er, at A. Enggaard ejer bygningen og står for driften af den i 15 år.
Endelig har A. Enggaard også købt yderligere to grunde midt i Gellerup. Dels lige syd for Aarhus Kommunes byggeri og dels lidt længere mod sydøst, ud til Inger Christensens Gade.
Her vil Enggaard opføre en række lavere ejendomme med 2-4 værelses lejligheder og rækkehuse til udlejning. Desuden bliver der mindre detailhandel ud mod Karen Blixens Boulevard. Byggerierne bliver en del af den fortætning mellem betonblokkene, der skal gøre kvarteret mere attraktivt.
I de nævnte projekter er Enggaard selv både investor og bygherrer – og i den kommunale bygning som nævnt også administrator. I flere tilfælde har pensionsselskabet PKA dog købt sig ind i projekterne.
Letbanen er vigtig
Letbanens etape 2 er meget omdiskuteret i den offentlige debat – men spørger man Jens Skinnebach som repræsentant for en investor som A. Enggaard, er letbanen vigtig for udviklingen af hele bydelen i de kommende år:
”Letbanen er måske nok samfundsøkonomisk en dyr løsning, men for en investor giver den sikkerhed for, at der er den infrastruktur, der skal være. Langs letbanen vil der altid være behov for erhverv, kontorer, butikker og boliger. Jeg tror, letbanen vil blive af stor værdi for Brabrand. Jo mere infrastruktur man har, jo mere populær vil området blive. Det åbner nogle muligheder. Man skal passe på med at sige nej til øget infrastruktur.”
