Entreprenørvirksomheden A. Enggaard arbejder på at rive den slidte Jaka-fabrik ned, sådan som en del lokale beboere ønskede på borgermødet i marts. Desuden inviterer virksomheden nu naboerne til dialog om et kommende nyt byggeprojekt i området.
Nu sker der endelig noget i sagen om den tidligere Jaka konservesfabrik, som har været lukket siden 2008 og efterhånden ligner en faldefærdig ruin.
På et møde for nylig med rådmand for Teknik og Miljø, Nicolaj Bang, og politisk ordfører for Socialdemokratiet, Jesper Kjeldsen, har fabrikkens ejer, A. Enggaard, lovet at arbejde for, at fabrikken nu vil blive revet ned.
Det bekræfter projektudvikler hos A. Enggaard, Lars Thesmer Sørensen.
“Vi arbejder lige nu på højtryk på at kunne gå i gang med nedrivningen af bygningen. Men inden vi kan gå i gang, skal vi have en nedrivningstilladelse fra Aarhus Kommune. Når den er modtaget, igangsætter vi en mindre udbudsrunde i forhold til at kunne entrere med en nedrivningsentreprenør,” siger Lars Thesmer Sørensen.
“Derfor er vi afhængige af sagsbehandlingstiden hos Aarhus Kommune samt huller i ordrebøgerne hos entreprenørerne i nedrivningsbranchen. Jeg har dog en forhåbning om at vi kan gå i gang med nedrivningen på den anden side af sommerferien/start efterår.”
Han tilføjer, at A. Enggaard på nuværende tidspunkt ingen sikkerhed har for den præcise udformning af et kommende byggeprojekt på grunden, hvor den gamle fabrik ligger. Det skal nu afklares i dialog med Aarhus Kommune.
Inviterer til dialogmøder
Desuden vil A. Enggaard invitere de nærmeste beboere, som bor i Høiriisparken omkring den gamle fabriksbygning til dialogmøder i maj og juni.
Blandt andet på borgermødet om Jaka-bygningens fremtid midt i marts udtrykte en del beboere sig stærkt kritisk om, at bygningen stadig står som en ruin på grunden. De peger på, at entreprenørvirksomheden i salgsmaterialet for de dengang nybyggede villaer lovede, at der ville komme et kulturhus i den gamle fabrik.
“Vi forstår godt, at det har kunnet opleves som et tillidsbrud fra vores side. Vi har ikke kunnet lykkes med at etablere det hus, vi lovede i salgsmaterialet. Nu ser vi frem til en god og konstruktiv dialog med beboerne om fællesfaciliteterne, i en genopført bygning,” siger Lars Thesmer Sørensen.
Han understreger, at det hele tiden har været A. Enggaards plan at inddrage beboerne i indretningen af fællesfaciliteter. På grund af efterspørgslen efter inddragelse, har virksomheden besluttet at fremrykke denne proces.
Naboer ønsker p-kælder og mindre bygning
En gruppe beboere i Høiriisparken sendte efter borgermødet midt i marts en email til de to politikere Nicolaj Bang og Jesper Kjeldsen med en opsamling af situationen, som de ser den.
Her skriver beboerne, at de vurderer, at A. Enggaard har fået en ekstra fortjeneste af hele byggeprojektet på den såkaldte Tulip-grund ved ikke at etablere det nævnte kulturhus.
Derfor mener de, at A. Enggaard bør give noget tilbage til nærområdet ved blandt andet at bygge en mindre bygning end planlagt og i stedet prioritere flere grønne arealer. Desuden ønsker de en parkeringskælder i bygningen for at undgå et stigende parkeringspres i området.
Og endelig ønsker de mere plads til fællesfaciliteter i nybyggeriet – og omvendt færre kvadratmeter til boliger.
I et email-svar til afsenderne af brevet skriver Lars Thesmer Sørensen på vegne af A. Enggaard, at virksomheden af økonomiske årsager ikke kan imødekomme ønsket om parkeringskælder og en mindre bygning vil ikke bevare det historiske islæt. I forvejen er projektet presset af øgede omkostninger til blandt andet sanering og nedrivning.
“Vi har selvfølgelig også fuld forståelse for, at I som beboerne i området, har et ønske om så mange grønne områder som muligt. I den forbindelse kan jeg informere jer om, at projektet rent faktisk ligger under den reelle byggeret i lokalplanen,” svarer Lars Thesmer Sørensen blandt andet.
Om antallet af kvadratmetre til fællesfaciliteter skriver projektudvikleren, at der i byggeriet er afsat tre gange så mange kvadratmeter som i virksomhedens andre projekter og den norm man normalt arbejder ud fra.
“Det er vores erfaring, at det ikke er antallet af kvadratmeter der er afgørende for kvaliteten og brugen af fællesfaciliteterne. Derimod er det helt centralt at fællesfaciliteterne matcher beboernes behov samt en bæredygtig programmering og indretning, der er fleksibel, hvis der med tiden opstår andre behov,” skriver han.
Han tilbyder beboerne en udflugt, hvor de vil få mulighed for at se nogle af A. Enggaards andre bydele og fællesfaciliteternes kvalitet og funktionalitet.
