Om få uger starter nedrivningen af de første af syv boligblokke i Gellerupparken. Inden de store maskiner for alvor går løs på de 50 år gamle blokke, bliver 57 hele beton-elementer forsigtigt taget ned. Målet er at kunne genbruge en større del af betonmoduler fra nedrevne bygninger.
Den gigantiske kran rykker forsigtigt det cirka 1,5 tons tunge beton-element løs i toppen af den boligblok på Dortesvej, der i Gellerup-terminologi går under navnet A5.
Blokken, der indtil for få måneder siden dannede rammen om mange familiers hverdagsliv, står i dag fuldstændig ribbet for alt, hvad der minder om levet liv. Tilbage står kun den rå beton og venter på skæbnen.
Sammen med fire andre boligblokke skal blokken fjernes for at give plads til et helt nyt kvarter, som Aarhus Kommune kalder Karen Blixen-kvarteret, mellem Jettesvej og Dortesvej. Desuden skal yderligere to blokke rives ned langs Inger Christensens Gade for at give plads til Gellerups kommende nye skole.
Men inden det kommer så langt, var talrige fagfolk fra Teknologisk Institut, nedbrydningsfirmaet Kingo Karlsen A/S samt journalister fra landets største medier mandag formiddag samlet på taget af blok A5 for sammen at finde svaret på spørgsmål som:
Kan man genbruge hele betonvægge i nyt byggeri? Hvad kan 50 år gammel beton egentlig holde til? Og hvordan frigør man elementerne fra den eksisterende bygning, så de ikke går i stykker?
Det sidste spørgsmål fik vi umiddelbart svar på: Uden de store problemer rykkede kæmpe-kranen det 1,5 tons tunge betonelement fri og hejste det ned på den ventende lastbil ved siden af boligblokken.
Svaret på de øvrige spørgsmål skal fagfolk fra Teknologisk Institut i den kommende tid prøve at finde frem til.
Potentiale for øget CO2-besparelse
Brabrand Boligforening er sammen med blandt andre Teknologisk Institut Aarhus Universitet, GXN Innovation, Aarsleff, COWI og AP Ejendomme med i det landsdækkende projekt (P)RECAST, der vil gøre det muligt at genbruge og give nyt liv til hele præfabrikerede betonelementer fra eksisterende bygninger.
En del af Gellerupparken, der blev opført i 1968-1972, kan være med til at besvare disse spørgsmål, når de hele betonelementer som et forsøg bliver adskilt og taget ned fra en af blokkene forud for de kommende nedrivninger i kvarteret.
”Når bygninger skal nedrives som i Gellerup, knuser man typisk betonen og nyttiggør den som erstatning for stabilgrus under veje og pladser eller genanvender den som erstatning for sand og sten i ny beton,” siger Katja Udbye Christensen fra Teknologisk Institut, som er projektleder på (P)RECAST.
”Men ved at genbruge hele betonelementer er der et yderligere potentiale for en forventelig øget CO2-besparelse, samtidig med at betonelementerne bevarer deres funktion, og den lange restlevetid udnyttes,” siger hun.
Cement- og betonindustrien tegner sig for omkring otte procent af de globale CO2-udledninger, og der er i dag et stort behov for at reducere forbruget., forudser, at projektet med at genbruge hele betonelementer kan skubbe til den udvikling.
Ifølge projektlederen mangler der i dag nye løsninger gennem hele værdikæden, lovgivning og en standardisering på området for genbrug af betonelementer, og her håber hun, at arbejdet med projektet kan resultere i flere guidelines til branchen.
”Vi arbejder på at finde løsninger og definere nogle krav, som måske på sigt kan blive til lovgivning, så vi får en metode, der er gentagelig og kan bruges fra byggeri til byggeri,” siger Katja Udbye Christensen.
Genanvender 95-97 procent
Initiativet glæder også forretningsudvikler Søren Malund Thomsen, Kingo Karlsen A/S, der står for nedbrydningen af boligblokkene i Gellerup.
”Vi genanvender i forvejen cirka 95-97 procent af alle materialer fra en bygning som denne boligblok. Det vil sige, at næsten alt, hvad vi rører ved, går tilbage i cirkulation i byggebranchen. Eksempelvis bliver betonen knust og indgår i ny beton, veje eller andet.” fortæller han.
”Men det er naturligvis rigtig interessant, hvis vi kan genbruge stadig flere materialer, som de er. Der er det her projekt rigtig spændende, og det er vi glade for at kunne bidrage til,” siger Søren Malund Thomsen.
Særligt fokus på genbrug
Projektet, som startede sidste år, er godt i gang med at udforske mulighederne for at genbruge hele præfabrikerede betonelementer fra eksisterende bygninger som bærende konstruktioner i nyt byggeri. Nu er turen kommet til boligblokken A5 i Gellerup.
Inden selve nedrivningen af bygningen, der begynder til november, bliver 15 vægelementer og 42 huldæk fra blokken frigjort og kommer til at indgå i et demonstrationsbyggeri eller blive brugt til test og videre forsøg i projektet.
Teknologisk Institut står i spidsen for projektet, mens Brabrand Boligforening deltager sammen med andre samarbejdspartnere fra byggebranchen.
”Som almen boligorganisation har vi et særligt fokus på at fremme genbrug og genanvendelse af byggematerialer i såvel nybyggeri som renovering. Derfor er det oplagt for os at bidrage til projektet og finde nye veje til fremtidens byggeri ved at give den eksisterende beton nyt liv,” siger projektchef Jens Martin Møller, Brabrand Boligforening.
I forvejen er 20.000 kvadratmeter trægulve, rækværk til altaner, gitterdøre, skotlamper og opgangstårne eksempler på ting, der bliver genbrugt og får nyt liv i andre byggerier.
Desuden genbruger boligforeningen også materialer fra nogle af lejlighederne til at renovere andre boliger i området med. Her har man f.eks. allerede taget døre, køkkener og hårde hvidevarer ud fra de tomme lejligheder.
Sandsynligvis bliver ingen af de hele beton-elementer fra de nedrevne boligblokke i Gellerup genanvendt i de kommende nybyggerier. Der forestår først et stort forsøgs-, analyse- og lovgivningsarbejde, før entreprenør-virksomheder vil begynde at inkludere hele elementer i nybyggeri, vurderer Katja Udbye Christensen fra Teknologisk Institut.