Peder Troldborg var i mange år en af Danmarks bedste mellem- og langdistance-løbere. Han har gennem mange år løbet i hundredevis af timer på Brabrandstien, og sine tanker, ideer og indfald undervejs har han samlet i bogen ”Hvor er vi nu?”
”Hvad render du efter? Tag dog en skovl og brug din energi på noget formålstjenligt!”
Da Peder Troldborg som 17-årig begyndte i området omkring Harboøre, hvor han er opvokset, kom hans far med den skarpe kommentar, som har fulgt Peder Troldborg lige siden: Hvorfor løber vi? Hvad skal det egentlig gøre godt for?
I de sidste mange år har han boet i Brabrand med sin familie, og det er området omkring Brabrand Sø og Årslev Engsø, der gennem mange år har været hans hjemmebane. For kort tid siden har han udgivet bogen ”Hvor er vi nu? – Glimt fra en løbers univers” om sine indfald og tanker fra talrige løbeture på bl.a. Brabrandstien.
Det er præcis 40 år siden, han begyndte at løbe, og han har løbet næsten hver dag siden. Måske var han ikke det største naturtalent: ”Vestjyde med klodser i underbenene”, har han kaldt sig selv. Men hans resultater viser, hvor langt man kan komme med stædighed og kontinuitet i træningen.
Han har vundet danske mesterskaber og sat danske rekorder, fra han var juniorløber, til han rundede de 50. De første år var favoritdistancen 3000 meter forhindringsløb, mens han senere var blandt de bedste i maratonløb.
Gennem årene var han i stand til at være en del af den danske elite, samtidig med at han formåede at tilpasse sig de rammer, arbejds- og familielivet stillede. Da han var i slutningen af tyverne, trænede han 23 gange om ugen – og senere var han i stand til at være blandt de bedste på marathon-distancen med en væsentlig mindre træningsindsats.
Og hvad så nu, kunne man spørge. Og det spørgsmål stiller Peder Troldborg også selv i bogen.
”Jeg har brug for flowet”
Først og fremmest er han som 57-årig stadig en stor fortaler for løb som en motionsform, der har rigtig meget at give.
”Vi ved, at løb virker på masser af måder. Man er kreativ og får ideer, mens man løber, og man kommer af med alt det, man hele dagen har været irriteret over. Og så er der den velvære, man får ved en løbetur. For mig er det vigtigt at komme ud at løbe hver dag. Jeg har brug for flowet.”
Han nævner naturen omkring Brabrand som en særlig personlig drivkraft. At løbe ud langs Brabrand Sø eller engsøen og få små og store oplevelser undervejs. Følge naturens rytme. Opleve morgenlysets glimten gennem træernes blade.
Løbeturen behøver bestemt ikke at være lang og udmarvende. Peder Troldborgs favoritrute er en lille tur på et par kilometer hen til en bestemt bænk på nordsiden af Brabrand Sø. Der er godt to kilometer derhen.
Motivationen er det vigtigste
Og her er vi ved en af hans vigtige pointer: Mange mennesker løber for langt og for hurtigt. Det bliver en overvindelse – og ikke spor sjovt.
”Det er nok i virkeligheden dem, jeg gerne vil påvirke med min bog. Dem der enten vil det for meget eller for lidt…”
Han har selv erfaret det med sine egne børn, da indendørs fodbold i BIF ikke var nok, og svømning ikke længere var et hit. Det skulle være sjovt – og først da blev løb en fast del af deres hverdag. I øvrigt først efter at andre idrætsgrene var afprøvet uden den helt store glæde. Og motivationen er det vigtigste. Og det vanskeligste.
”Det er jo ikke en lærebog i, hvordan man løber. Jeg har i virkeligheden skrevet den til mine børn. Jeg vil gerne gi´ det videre, jeg synes, det giver mig i det daglige.”
Først over stregen i Tangkrogen
Marselisløbet. En kæmpe-begivenhed i Aarhus gennem mange år. Masser af mennesker både i løbet og som tilskuere. Selv for en eliteløber som Peder Troldborg var det en stor oplevelse, da han første gang løb først over stregen i Tangkrogen.
”Selv i dag kan jeg ikke løbe de sidste par kilometer af ruten uden at genopleve dengang og genkalde en snært af den sejrssødme, man så let kunne blive afhængig af,” skriver han.
For en ung mand, som ikke var særlig god til fodbold – og det var det eneste der duede i Harboøre – var det en fabelagtig oplevelse at løbe først i mål i Marselisløbet. Og det gjorde han gennem mange år gennem 1990´erne.
Det var også i de år, han fattede interesse for maratonløb. Familielivet og jobbet satte begrænsninger for, hvor meget han kunne træne, men alligevel blev han hurtigt en af Danmarks bedste på distancen.
”Jeg ville se, hvor langt jeg kunne komme med sådan en ”mellemvare” rent træningsmæssigt. Og det virkede helt vildt euforiserende på mig, at det gik så godt.”
Det sidste punktum
Peder Troldborg taler i sin bog om at løbe bæredygtigt – altså at få glæderne ved motion og bevægelse i naturen uden at tære for meget på omgivelserne og det gode klima i både familien og på arbejdspladsen.
Han har selv i de senere år været gennem et sygdomsforløb, der har tvunget ham til at tilpasse sin fysiske aktivitet til, hvad kroppen kan klare. Omvendt har han lige så meget som tidligere brug for at komme ud og træne.
”Jeg har gennem årene øvet mig i at være realistisk over for mig selv og har så gentænkt og genstartet på et nyt niveau. Men visse ting har jeg holdt fast i. For mig er det at komme ud og løbe en tur hver dag,” forklarer han.
For cirka 15 år siden begyndte Peder Troldborg at skrive. Korte essays ud fra ideer og tanker, han fik på løbeturene. Han valgte at samle og udgive dem i en lille bog, der blev trykt i forholdsvis få eksemplarer. Og interessen har været så stor, at bogen netop er udkommet i det sjette oplag, hver gang med små korrektioner og tilføjelser.
”Jeg tror, det her var det sidste punktum. Jeg føler, at jeg er kommet til vejs ende med det projekt.”
Du kan møde Peder Troldborg ved tirsdagens pop-op event i Brabrand Søpark, hvor han kort vil præsentere sin bog.
