Aarhus Kommune er i samarbejde med Constantinsborg og Østjyske Lyst- og Fritidsfiskere i gang med at etablere gydebanker i Lyngbygaards Å sydvest for Årslev. Tonsvis af små og store sten bliver lagt i åen for at skabe de rette betingelser for gydende ørreder.
Tirsdag aften bød Naturstyrelsen på en herlig travetur over markerne nord for Lyngby og en gennemgang af, hvordan den nye etape af True Skov vil blive anlagt i området. Mange lokale beboere deltog i arrangementet og havde mange spørgsmål og kommentarer til projektet.
Fodboldklubben Vatanspor tog i aftes et stort spring mod toppen ved at slå det hidtidige tophold Åbyhøj med 5-1 efter 1-0 ved pausen. Issa Kharoub scorede to gange for Vatanspor, mens Khaled Paikar, Walid El-Chiri og Hamza Musovic scorede holdets øvrige mål.
Fra på mandag d. 23. september har Brabrand Boligforening adresse i den nye administrationsbygning på Edwin Rahrs Vej 33. På grund af flytningen holder administrationen lukket fredag d. 20. september. Læs mere hos Gellerup.nu Boligforeningen har dog inden flytningen været ramt af smadrede ruder. Foto: Lars Christensen.
Gellerup Kirke byder i eftermiddag kl. 16.30 på fyraftenssang i kirken. Organist Martin Hornstrup har forberedt et bedt udvalg af sange og introducerer og spiller for.