Formanden for Gellerupparkens beboere, Abdinasir Jama, kritiserer Keld Albrechtsen, formand for Brabrand Boligforenings bestyrelse, for at føre en for lukket stil i forhandlingerne med Aarhus Kommune. Abdinasir Jama melder sig nu som kandidat til formandsposten i boligforeningen, siger han til Jyllands-Posten (låst artikel).
Brabrand Fodbold er med blandt de tre hold, der starter oprykningsspillet i 2. division med et pænt forspring til de øvrige hold, skriver Bold.dk. De to øvrige hold er Skive og Kolding. Brabrand spiller den første kamp i oprykningsspillet på hjemmebane mod B93 fra København.
En gruppe borgere i Gellerup går nu sammen om at prøve at forbedre trafikkulturen i området. I morgen, tirsdag, kl. 17.00 mødes de i E&P Huset for at fremstille bæreskilte og planlægge demonstrationsdag d. 26. april. Den dag klokken 16.00 starter demonstrationen foran Globus 1. Læs mere her