Arkivar Vibeke Harsberg, Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv, fylder i dag 70 år. Arkivet besøges af både studerende og forskere fra ind- og udland, som henter stof til deres arbejde om Gellerupparken og andre dele af lokalområdet. I øjeblikket er Vibeke Harsberg blandt andet i gang med at registrere tegninger og andet materiale af den nu afdøde arkitekt Knud Blach Petersen.
Med forlængelsen af de skærpede corona-restriktioner har arrangørgruppen bag Brabrands kulturfestival VinterStemmer besluttet at aflyse det planlagte arrangement d. 31. januar. “Vi synes, at programmet er så godt, at vi forsøger at få det gennemført som VinterStemmer 2022, lørdag den 29. januar 2022, skriver arrangørerne og vil nu kontakte alle aktører, fonde og lokale sponsorer for at undersøge mulighederne for at udskyde arrangementet et år.
Sundheds- og trivselsmedarbejder Anne-Marie Prahl fra Folkesundhed Aarhus Vest har været på svampetur i skoven omkring Brabrand og har lavet denne video, hvor hun giver inspiration til, hvad du selv kan finde af svampe på en regnvejrsdag i skoven.
Onsdag kl. 22.20 blev en politipatrulje på en parkeringsplads på Gudrunsvej opmærksomme på tre mænd. Den ene af dem begyndte at løbe, da han så politiet, men betjentene fik tilbageholdt de to andre, der begge blev visiteret. Den ene af dem, en 18-årig mand, blev fundet i besiddelse af en ulovlig kniv og blev derfor anholdt og sigtet for overtrædelse af knivloven.
Onsdag kl. 07.50 blev en 28-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Annettevej.